Studiebolig: Det kan du få for en million kroner

Udgivet den 28-07-2020  |  kl. 06:00  |  
Ejerlejlighed på Frederikssundsvej 346 i Brønshøj. Foto: home

Ejerlejlighed på Frederikssundsvej 346 i Brønshøj. Foto: home

I nat fik landets kommende studerende at vide, om de har fået plads på deres drømmestudie. Det betyder, at der den kommende tid strømmer en masse unge mennesker ud på markedet for studieboliger.

Mange skal flytte hjemmefra for første gang, og andre skal flytte til en ny by. Er du en af dem, skal du gå på boligjagt med det samme, for der kan gå noget tid, før det lykkes.

Guide: Studiebolig: Find den lejlighed, der passer til dig

Hvis du drømmer om at købe en ejerlejlighed, og har du et budget på for eksempel en million kroner, er der på Boligsiden lige nu blot to lejligheder i København at vælge mellem.

"Det er et meget svært marked, de kommende studerende bevæger sig ind i. Det er i høj grad det muliges kunst. Rigtig mange går efter en lejebolig, mens der er færre om buddet på ejerboligmarkedet, fordi det er svært at låne penge som studerende på SU," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Ejerlejligheder til salg i København til under 1 million kroner:

Frederikssundsvej 346, 6. 609, 2700 Brønshøj

Kontantpris: 645.000 kr.
M²-pris: 18.429 kr.
Se bolig

Frederikssundsvej 346, 2. 208, 2700 Brønshøj

Kontantpris: 575.000 kr.
M²-pris: 16.429 kr.
Se bolig

De to lejligheder der er til salg i København til under en million kroner ligger begge på Frederikssundsvej i Brønshøj og er på 35 kvadratmeter. Søger du ud i omegnskommunerne, er betingelserne nogenlunde de samme. I for eksempel Høje-Taastrup er der lige nu fire ejerlejligheder til salg til under en million kroner - de er alle 35 kvadratmeter.

"Når budgettet er lavt, skal du indstille dig på, at det er begrænset, hvor meget plads du kan få. Det gælder ikke kun for ejerboligmarkedet, men også for lejeboliger hvor udregninger har vist, at du i København kan få de samme cirka 35 kvadratmeter for det beløb, du får i SU," siger Birgit Daetz.

Hvis I overvejer forældrekøb, får I her de vigtigste råd til, hvad I skal tænke over.

Få dig en roommate

I Odense Kommune er der aktuelt kun én ejerlejlighed til salg under en million, mens du kan få henholdsvis 16 og 47 forskellige ejerlejligheder i Aarhus og Aalborg i den prisklasse.

Overordnet kan det i alle fire byer være svært at finde det helt rigtige, og det allerbedste råd er at slå dig sammen med en ven eller en studiekammerat. Ofte vil den ene af jer købe lejligheden - måske med hjælp fra jeres forældre - mens den anden lejer et værelse. Men for eksemplets skyld kan vi sige, at den ven også har en million kroner at lægge i et lejlighedskøb.

Som det fremgår af tabellen herunder, får du langt flere muligheder i alle fire byer, hvis du udvider dit budget til to millioner kroner. Og to venner kan godt købe lejlighed sammen, understreger Birgit Daetz.

"To økonomier giver naturligvis flere valgmuligheder end en. Og hvis I køber sammen, er det vigtigt at få lavet et samejedokument hos en advokat og være enige om, hvad der for eksempel skal ske, hvis den ene af jer vil flytte. I praksis vil det nok ofte være dine - eller din vens - forældre, der køber lejligheden og lejer den ud til jer. Men overvej de forskellige måder at gøre det på, så du skaber den bedste mulighed for, at du kan passe dine studier."

Find studieboliger i København.

Find studieboliger i Aarhus.

Find studieboliger i Odense.

Find studieboliger i Aalborg.

Antal studievenlige ejerlejligheder til salg i de fire største byer:

Kommune Antal ejerlejligheder til salg til under 1 million kroner Antal ejerlejligheder til salg til under 2 millioner kroner
København 2 159
Aarhus 16 166
Odense 1 68
Aalborg 47 277

(Antallet af ejerlejligheder til salg i de forskellige kategorier er opgjort den 27. juli 2020. Kilde: Boligsiden)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Tysk dækfabrikant kørte fra markedet på dag præget af Trump-rally
17:04 Mandagens aktier: Novo steg på fedmehåb på grøn dag med Mærsk som bundprop
17:03 Tesla-aktien har været under belejring: Hedgefonde taber formue efter USA-valg og stigning
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt på nyhedstynd dag
15:43 USA/åbning: Trump-aktier i hopla på dag med indeksrekorder hele raden rundt
15:21 Danske Bank spår optur efter Trump-sejr - har nu stærkeste anbefaling for aktier i frem år
14:36 Baltic Dry-indekset fortsætter op - leverer største stigning i mere end en måned
14:28 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
14:18 USA/tendens: Rekordjagten fortsætter efter årets bedste uge - Tesla fortsat i fin form
13:57 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
13:30 RTX henter ny topchef fra Systematic
13:04 Europa/aktier: ALK i europæisk aktietop på dag præget af optimisme
12:27 Obligationer/middag: Små rentebevægelser på stille dag
11:48 Novo Nordisk er sat på JPMorgans katalysatorliste forud for Cagrisema-data
11:44 Aktier/middag: Investorernes risikolyst er tilbage - Mærsk tynges af handelsbekymringer
09:57 ALK-aktien i vejret efter milliardaftale om næsespray
09:56 ALK-aktien i vejret milliardaftale om næsespray
09:32 Huscompagniet spås lovende 2025 af Danske Bank: Stigende omkostninger bag sænket kursmål
09:27 Aktier/åbning: Positiv ugestart med nyt om Vestas og ALK-Abelló
09:14 Aquaporin indgår milepælsaftale i Centralasien