Svensk FLSmidth-peer lander på linje med forventningerne

Udgivet den 23-04-2019  |  kl. 10:27  |  
Arkiv: Foto

Det svenske industriselskab Sandvik, der lige som FLSmidth arbejder inden for mineindustrien, men som ligger tidligere i værdikæden, nåede i årets første kvartal en driftsindtjening, der var stort set på linje med analytikernes forventningerne.

Driftsindtjeningen var på 4,6 mia. svenske kr., svarende til 3,3 mia. kr., i kvartalet, fremgår det af regnskabet, der blev offentliggjort Skærtorsdag. Konsensusestimatet blandt analytikerne lød ifølge Bloomberg News på 4,61 mia. svenske kr.

I årets første kvartal havde Sandvik en ordreindgang på 27,9 mia. svenske kr., svarende til 20 mia. kr. Det var en positiv overraskelse, idet analytikerne havde ventet 27 mia. svenske kr.

Omsætningen var derimod en skuffelse. Den endte på 25 mia. svenske kr., svarende til 17,9 mia. kr., mod ventede 25,3 mia. svenske kr.

Skærtorsdag steg Sandvik-aktien 3,6 pct. til en pris på 175,75 svenske kr. på børsen i Stockholm. I løbet af dagen var aktien oppe med 5,8 pct., hvilket ifølge Bloomberg News var rekordniveau.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder