Sydbank anbefaler Sælg af Navision konkurrent SAP
Sydbank anbefaler i en analyse sælg af SAP på trods af væsentligt bedre 2. kvartalsregnskab end ventet med en forventet omsætningsvækst for 2001 på 20 pct. og en overskudsgrad på 21-22 pct.
Baggrunden for anbefalingen skyldes svage forventninger til verdensøkonomien de kommende kvartaler, hvilket vil medføre, at virksomhederne vil holde igen med deres investeringer i software herunder ERP systemer. Sydbank vurderer ikke, at markedsvilkårerne taler for, at den positive udvikling kan fortsætte. Uden kurstriggere på kort og langt sigt er der ikke noget, der kan retfærdiggøre det nuværende kursniveau. Anbefalingen ændres fra Køb til Sælg.
Kurs ved anbefaling 153 Euro pr. aktie.