Sydbank: DSV og Mærsk kan ikke sætte lid til politiske interesser i Schenker-budkrig

Udgivet den 23-05-2024  |  kl. 10:27  |  
Arkiv: Foto

Det spidser til i budkrigen om den tyske logistikforretning DB Schenker, hvor flere interesserede - herunder Mærsk og DSV - nu har afgivet bekræftede, men ikke-bindende bud.

Som Bloomberg News onsdag kunne rapportere på baggrund af unavngivne kilder, så er buddene fra de to danske selskaber lavere end fra de kapitalfonde, der også er på jagt efter det tyske selskab. Det samme gælder for buddet fra Mærsk-konkurrenten MSC.

Ifølge Bloombergs oplysninger har også et konsortium bestående af kapitalfondene CVC Capital Partners og Carlyle Group afgivet et bekræftet bud.

DB Schenker, der ejes af Deutsche Bahn, ventes at kunne hente en salgspris på mere end 15 mia. euro (knap 112 mia. kr.), og hos Sydbank bider senioranalytiker Mikkel Emil Jensen også mærke i, at de etablerede spillere Mærsk, DSV og MSC angiveligt har budt lavere.

Han understreger dog, at det ikke vides, om der er budt på hele selskabet eller kun dele af det.

Samtidig er der også en politisk dimension i salget af det statsejede selskab. Det betyder, at den tyske stat måske også tager vægter andre interesser end blot salgsprisen, der ventes at ramme over 15 mia. euro.

Men det betyder ikke, at Mærsk og DSV nødvendigvis vil have held med at underbyde kapitalfondene på det grundlag, vurderer Mikkel Emil Jensen.

- Det er vigtigt at huske på, hvorfor DB Schenker bliver solgt. De har et stort behov for at afvikle gæld, så hvis ikke de får den nødvendige pris, kan det være ligemeget, lyder det.

Det er dog fortsat tidligt i forhandlingerne, understreger Sydbanks senioranalytiker.

I en kommentar fra Deutsche Bahn til Bloomberg meddeler det tyske selskab, at de ikke-bindende bud nu vil blive evalueret inden den næste fase af salgsprocessen snart begynder.

Ifølge Bloomberg vil feltet blive indsnævret yderligere i næste uge.

Det vides ikke, om den saudiske shippingkoncern Bahri og ADQ, der er Abu Dhabis statsfond, har fulgt op på deres indledende interesse.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst