Sydbank: Produktfejl øger den kortsigtede risiko i Vestas

Udgivet den 18-12-2002  |  kl. 14:00  |  

Produktfejl hos vindmølle-producenten Vestas øger den kortsigtede risiko i aktien. Sydbank venter derfor, at Vestas først i løbet af 1-2 år genvinder den tabte tillid, fremgår det af en ny analyse fra Sydbank.

Med en øget risiko i Vestas er NEG Micon nu Sydbanks foretrukne vindmølleaktie, mens Nordex er bankens 3. valg i sektoren. NEG Micon har siden kriseåret 1999 ført en strategi med fokus på kvalitet og risikominimering.

Sydbank venter, at NEG Micon-aktiens kursudvikling bedst vil afspejle den fortsat positive udvikling, som der forventes i sektoren.

Flere produktfejl hos mange vindmølleproducenter kan i løbet af de næste 3-5 år medføre lavere indtjeningsmarginaler, advares der om.

Udgivet af: NPinvestordk