Sydbank skruer yderligere op for 2021-forventningerne - NY

Udgivet den 14-10-2021  |  kl. 08:43  |  
Arkiv: Foto

Sydbank opjusterer forventningerne til 2021 yderligere og ser nu et resultat efter skat i intervallet 1300-1450 mio. kr.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse torsdag morgen.

I juli opjusterede banken resultatforventningerne til 1150-1350 mio. kr. fra før 850-1150 mio. kr.

Sydbank skriver om udviklingen i tredje kvartal, at perioden har været kendetegnet ved høj kundeaktivitet, stram omkostningsstyring og en positiv udvikling i kundernes økonomiske situation.

- Den positive udvikling i kundernes økonomiske situation har for tredje kvartal 2021 medført nettotilbageførsel af nedskrivninger på 105 mio. kr., skriver Sydbank.

Banken venter for hele året nu en samlet nettotilbageførsel på nedskrivningsposten i niveauet 400 mio. kr. I forbindelse med opjusteringen i juli var forventningen her en nettotilbageførsel i niveauet 250 mio. kr.

Sydbank tilføjer i øvrigt, at det ledelsesmæssige skøn vedrørende covid-19 på 325 mio. kr. fra 2020 er uændret per ultimo tredje kvartal 2021.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder