Sydbank stadig positive på B&O, fastholder køb

Udgivet den 18-01-2002  |  kl. 11:35  |  

Sydbank fastholder købsanbefalingen af Bang & Olufsen (B&O) efter onsdagens regnskab, idet banken vurderer, at lanceringen af nye produkter samt ændringerne i distributionskanalen på det tyske marked vil stimulere omsætningsvæksten.

- B&O's høje operationelle gearing og vores forventning om vækst på det tyske marked, som er kendetegnet ved en høj bruttoavance, vil påvirke B&O's indtjening positivt, skriver Sydbanks analytiker Dennis Damgaard i en desk note.

Desuden forventer Sydbank, at B&O vil vende den negative udvikling på det amerikanske marked, hvilket ligeledes vil påvirke omsætning og resultat positivt.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder