Sydbank: Stort kursfald i januar

Udgivet den 07-02-2008  |  kl. 08:51  |  

De danske aktier oplevede i januar et markant stort kursfald. Eneste aktie i det toneangivende C20-indeks, der er kommet ud af måneden med positive tal er Topdanmark, som er steget med knap 1 pct. Det skriver Sydbank i en kommentar.

Også TrygVesta har klaret sig bedre end markedet. Aktien er blot faldet omkring 7 pct.

Det er frygten for en amerikansk recession, der driver kurserne nedad, og faldene er ikke længere begrænset til de finansielle aktier.

Novozymes og GN Store Nord er de to selskaber i C20, der har klaret sig dårligst med fald på omkring 33 pct. Der er især markedets høje forventninger, som Novozymes har haft svært ved at leve op til, trods pæne tal i det nyligt offentliggjorte regnskab.

/lk

Udgivet af: NPinvestordk