TCM Group A/S: Storaktionærmeddelelse
Selskabsmeddelelse
Nr. 6/2017
Tvis, 24. november 2017
Storaktionærmeddelelse
I overensstemmelse med værdipapirhandelslovens § 29 meddeler TCM Group A/S (Selskabet), at Selskabet er blevet informeret om følgende beholdninger af aktier i Selskabet.
Innovator International S.à r.l. (Aktionæren) har den 24. november 2017 solgt 7.000.000 aktier, hver med en nominel værdi på DKK 0,1 (samlet nominel værdi på DKK 700.000) i Selskabet i forbindelse med børsnoteringen og optagelse til handel og officiel notering af Selskabets aktier på Nasdaq Copenhagen A/S. Herudover har Aktionæren reduceret sin beholdning af aktier i Selskabet som resultat af udlånet af 1.050.000 aktier, hver med en nominal værdi på DKK 0,1 (samlet nominel værd på DKK 105.000) i Selskabet til Joint Bookrunners med henblik på levering af aktier til investorer i forbindelse med udnyttelse af overallokeringsretten i forbindelse med Selskabets udbud.
Aktionæren ejes af IK Small Cap I Fund (51%) og visse medinvestorer (49%), der er limited partners-enheder. IK Small Cap I Fund rådgives af IK Investment Partners Ltd.
Aktionæren besidder nu direkte 1.197.600 aktier, hver med en nominel værdi på DKK 0,1 (samlet nominel værdi på DKK 119.760) i Selskabet, svarende til 11,98 % af den totale aktiekapital og 11,98 % af stemmerettighederne, inklusive de udlånte aktier under overallokeringsretten.
For yderligere information kontakt venligst:
CEO Ole Lund Andersen, TCM Group A/S, på tlf. +45 97 43 52 00
Om TCM Group
TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener og badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er dansk design, produceres i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis, Nettoline og kitchn. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem 125 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. Endvidere sælger TCM Group private labelkøkkenmærker gennem flere end 150 gør det selv-forretninger i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.
Storaktionærmeddelelse
This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: TCM Group A/S via Globenewswire
\Hugin