TDC afgiver købstilbud på Song Networks (opd.)

Udgivet den 14-09-2004  |  kl. 08:30  |  

TDC har tirsdag morgen offentliggjort beslutning om at afgive købstilbud på Song Networks Holding AB. Aktionærerne i selskabet tilbydes en pris på 70 SEK kontant per aktie eller 0,2577 TDC-aktie pr. Song-aktie.

Tilbuddet værdiansætter Song Networks til en samlet værdi af 3,3 mia. kr. Købstilbuddet repræsenterer en præmie på 47,4 pct. sammenlignet med slutkursen for Song Networks ordinære aktier mandag den 13. september.

Aktionærer, der tilsammen repræsenterer 32,7 pct. af de udstedte aktier efter fuld udvanding, har givet tilsagn om at acceptere købstilbuddet på visse betingelser.

En enstemmig bestyrelse i Song Holding AB støtter TDC’s købstilbud til aktionærerne.

- Song Networks er en fremragende strategisk partner for TDC, og et køb vil styrke TDC såvel i Norden som på det danske erhvervsmarked. Stadigt flere af vore store erhvervskunder efterlyser integrerede kommunikationsløsninger på tværs af landegrænserne. Med Song Networks i porteføljen vil TDC yderligere kunne udbygge positionen på erhvervsmarkedet, siger TDC’s administrerende direktør og koncernchef, Henning Dyremose.

Song Networks er en pan-nordisk netværksoperatør med eget net i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Virksomheden har omkring 14.300 erhvervskunder i de fire lande og tilbyder såvel tale- som datatjenester, hovedsagelig baseret på IP-teknologien. Song Networks har 850 ansatte og omsatte i 2003 for 1,9 mia. kr.

- Song er en offensiv vækstvirksomhed. Derfor vil der også være brug for Songs medarbejdere. Naturligvis vil der være dobbeltfunktioner og skulle indhøstes synergier. Men Songs medarbejdere er et afgørende aktiv set med TDC’s øjne, og det gælder også Songs danske medarbejdere, siger Kim Frimer, administrerende direktør i TDC Totalløsninger A/S.

Kombinationen af TDC Totalløsninger og Song Networks skaber en betydende, nordisk infrastruktur-baseret leverandør af kommunikationsløsninger til erhvervsmarkedet. TDC påregner at opnå løbende årlige omkostningssynergier på ca. 0,2 mia. kr., når Song Networks er integreret i TDC.

Købet af Song Networks vil påvirke TDC's resultatopgørelse og forventninger, når handlen er gennemført, hvilket forventes at ske i fjerde kvartal 2004.Opkøbet forventes at have en positiv indflydelse på TDC's indtjening målt som EBITDA samt EBITDA minus anlægsinvesteringer i 2005 og fremover, når initielle omkostninger, der relaterer sig til sammenlægningen af Song Networks og TDC, elimineres.

TDC vil finansiere Kontant-Købstilbuddet med TDC's eksisterende kontant- og kreditfaciliteter. TDC vil ikke udstede nye aktier i forbindelse med købstilbuddet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne