TDC's Song får norsk storordre
TDC's nyerhvervelse Song Networks har gennem sit norske datterselskab udvidet sit strategiske samarbejde med Lyse Tele AS, fremgår det af en pressemeddelelse fra Song. Samarbejdet rammer Telenor i mellemgulvet på det norske telemarked, og dermed er TDC begyndt sin nordiske offensiv.
Song Networks overtager trafikansvaret for Lyse Teles 8.500 telefonikunder og erstatter dermed Telenor som underleverandør for den faste telefoni. Aftalen løber over to år og er 40 mio. NOK værd.
Lyse Teles bredbåndstilbud, en tjeneste, der både omfatter telefoni, TV og Internet, er blevet vel modtaget. Selskabet, der ligger i norske Rogaland, har på kort tid fået 8.500 kunder lokalt. Nu skifter selskabet leverandør af fast telefoni til privatkunderne fra Telenor til Song Networks.
Song Networks har en stærk position i regionen Oslo-Stavanger, hvor selskabet har investeret i eget bredbåndsnet. Desuden har selskabet lange erfaringer som videresælger til selskaber, der tilbyder deres kunder data- og telefonitjenester.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›