Telia indfører overskuelige mobilpriser i udlandet (rettet)
Telia gør nu op med prisjunglen på mobiltelefoni og lancerer enkle og lave takster på opkald i udlandet. Med blot tre priskategorier kan Telia-kunder nemt finde ud af, hvad det koster at bruge mobilen i Europa. Samtidig kan de ringe til priser, der er blandt de mest attraktive på markedet.
En dansk familiefar strandet på den tyske autobahn kan fra den 1. juli roligt ringe til mekanikeren fra mobilen. Og vel at mærke uden at vende hjem til en uventet høj regning. Telias nye udlandskoncept, Easy Roaming, deler Europa op i blot tre priszoner og gør det nemt at finde ud af, hvad det koster at ringe på rejsen. Hermed gør Telia op med junglen af mange og høje priser, der hersker på markedet for international mobiltelefoni.
- Mange danskere har forståeligt nok været usikre ved at bruge deres mobiltelefon i udlandet. Det vil vi gerne lave om på. Der må aldrig herske tvivl om, hvad det koster at ringe, og derfor er det vores ambition at gøre vores produkter så enkle som muligt. Med vores nye koncept bringer vi os i front inden for letforståelig og billig telefoni i udlandet, fastslår Jesper Brøckner, der er administrerende direktør for Telia Mobile.
Et opkald i den zone, der bl.a. dækker populære feriemål som Frankrig, Grækenland, Italien og Spanien, koster blot 7,50 kr. i minuttet, når man ringer via Telias roaming partner, der er det førende teleselskab i hvert land. Desuden kan man ringe fra de nordiske lande for kun 4 kr. i minuttet i Telias netværk. Priserne kræver intet særligt abonnementstillæg og gælder automatisk for alle Telias private mobilkunder og alle erhvervskunder med Telia Mobiz abonnement
Prisen i zonen er den samme hele døgnet alle ugens dage og gælder uanset, om man ringer til en fastnet- eller mobiltelefon. På samme måde gælder det gennemskuelige og lave prisniveau også, når man ringer til andre europæiske lande end til Danmark.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›