Tirsdagens aviser med Bavarian, Mærsk og Nets
BØRSEN
BAVARIAN NORDIC LAVER KVANTESPRING OG BLIVER PROFITABLE
Storesøster Neurosearch mislykkedes, men drømmen er gået i opfyldelse for Bavarian Nordic, der via opkøb for tæt på 6 mia. skaber profitabelt farmaselskab. (Forside, side 6-7)
MÆRSK OVERRASKER MED OPJUSTERING - KURSEN TIL VEJRS
A.P. Møller-Mærsk har fået styr på omkostningerne og skruer overraskende meget op for forventningerne til driftsresultatet. Det sendte aktiekursen 7,8 pct. op. (Side 8)
FORMAND FORLADER HOTELPORTAL KORT FØR KAPITALJAGT
Formanden for hotelportalen Nustay, der har flere kendte investorer i ejerkredsen, trækker sig. Det sker ifølge selskabet på grund af øget arbejdspres. (Side 10)
CHR. HANSEN SER MILLIARDPOTENTIALE I MEDICIN
Enzymgiganten Chr. Hansen har sammen med Schweiziske Lonza sat næsen op efter et milliardmarked for sygdomsbehandling med bakterier. (Side 12)
CHEMOMETEC BEDRE FRA START OVER HELE LINJEN
Blot en måned efter Chemometecs topchef, Michael Eising, meldte estimatet for regnskabsåret 2019/2020 ud, kan han skrue op for forventningerne. (Side 13)
NETS VIL REDUCERE SVINDEL MED KORT "DRAMATISK"
Nets og KPMG har på få uger ved hjælp af kunstig intelligens nedbragt kortsvindel med 25 pct. Målet er at nedbringe svindelen med 40 pct. (Side 14)
PANDORA, AMBU OG ROCKWOOL ER ÅRETS STORE REGNSKABSJOKERE
Særligt de tre C25-aktier - Pandora, Ambu og Rockwool - er i år blevet ramt af voldsomme kursbevægelser, når selskaberne har fremlagt nye regnskabstal. (Side 22)
BERLINGSKE BUSINESS
BAVARIAN NORDIC PÅ VEJ TILBAGE EFTER VACCINEHANDE
Bavarian Nordic blev i efteråret 2017 ramt af en stor nedtur, da selskabets kræftmiddel røg i svinget. Nu er biotekselskabet på rette vej, efter at det mandag købte to vacciner i en milliardhandel. (Forside, side 9)
BILLIGERE BOLIGLÅN TIL ÆLDRE DER MÅ UDEN OM BANKEN
Mens skærpede regler for kreditgodkendelse får mange banker til at lukke kassen i for ældre på boligjagt, arbejder låneportalen Udenombanken i øjeblikket på billigere lånemuligheder til særligt det grå guld. Her ser man dem som et attraktivt segment. (Side 8)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
REKORDLAVE RENTER ER VED AT TAGE LIVET AF PRIVATE FONDE
Danmarks små fonde er i store problemer. De kan ikke skabe et overskud, hvorfra de kan uddele penge, fordi renten er historisk lav. (Forside, side 10-11)
DANISH CROWN 16-DOBLER EKSPORTEN TIL KINA
Danmarks eksport af svinekød til Asien vokser eksplosivt og trækker svinekødspriserne op i det højeste niveau siden 2001. Der er bare ét problem: Produktionen af slagtesvin falder. (Side 4)
EFFEKT AF STRATEGI GIVER OVERRASKENDE MÆRSK-OPJUSTERING
En opjustering fra Mærsk får analytikere til at spekulere på, om den danske shippingkoncerns storstilede transformation endelig viser sit værd. (Side 4)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›