Tirsdagens aviser med brexit, HK og Jysk

Udgivet den 15-09-2020  |  kl. 06:54  |  

BØRSEN

JEPPE KOFOD ADVARER OM BREXIT

Ifølge udenrigsministeren Jeppe Kofod er det på tide, at dansk erhvervsliv igen forbereder sig på worst case-scenariet: et brexit uden en handelsaftale til nytår. Hvis en handelsaftale ikke kommer i hus, kan det koste den danske eksport op mod 102 mia. kr. årligt. (forside, side 20-21)

LUNDBECK STÅR OVER FOR DYB PATENTKLØFT

Lars Rasmussen erkender, at Lundbeck om nogle år bliver konfronteret med en patentkløft og dermed samtidig en udfordring med at sikre væksten. Frem mod 2027 lurer en patentkløft, der udsætter op mod halvdelen af selskabets omsætning for kopikonkurrence. (side 6-7)

EN SMUTVEJ IND I DEN AMERIKANSKE EKSPORT

På trods af, at USA kæmper med den globale pandemi, har en del danske virksomheder stadig formået at bane sig vej ind på eksportmarkedet. De mindre virksomheder kan også være med, og det er industrivirksomheden Stjernholm A/S i Ringkøbing et tydeligt eksempel på. (side 8)

JYSK TRODSER CORONA MED MILLIARDVÆKST

Sengetøjskæden Jysk frygtede det værste, da coronabølgen skyllede ind over landet, men nu ser det ud til, at krisen kun bliver et skvulp i milliardkoncernens regnskabsbøger. (side 10)

KONSULENTHUSE ER KOMMET OVERRASKENDE HURTIGT TILBAGE OVEN PÅ KRISEN

Flere store konsulenthuse - heriblandt Implement, Bain og Deloitte - melder om, at chokket fra coronakrisen kun var en kortvarig periode, og at efterspørgslen rettede sig igen inden for seks til otte uger. (side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

SKAT ANKER SAG EFTER 12 ÅRS STRID

Den tidligere danske erhvervsgigant EAC Invest kæmper på 12. år en sag med skattemyndighederne. (Forsiden, side 6-7)

WAMMEN VIL BRUGE MILLIARDFOND PÅ AT GØRE DANMARK GRØN STORMAGT

Finansminister Nicolai Wammen (S) vil med 25 mia. kr. i en ny fond gøre Danmark til en "grøn stormagt". (Side 4)

FAGFORENING MELDER OM REKORDHØJT ANTAL AF SEXCHIKANESAGER

Hos fagforeningen HK er der sket en mangedobling i antallet af sexchikanesager. Det seneste årti har tallet ligget på en sag årligt, men siden januar 2019 er der kommet 19 sager. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

PENSIONDANMARK FÅR KRITIK FOR HÅNDTERING AF ARVEREGLER

Juraeksperter mener, at Pensiondanmark har brudt loven, når det kommer til begunstigelse af arvinger. Selskabet mener ikke, at det skal følge en højesteretsdom, der betyder, at PFA skal betale 25 mio. kr. tilbage til arvinger af pensioner. (Forsiden, side 10-11)

CORONALEDIGHEDEN ER HALVERET

Den seneste uge er antallet af ledige personer faldet med 3110 personer, og dermed er antallet af ledige under coronakrisen halveret, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. (Side 2)

DANSKE SELSKABER SÆLGER PRODUKTER SOM USA HAR SORTLISTET

En række danske selskaber forhandler udstyr fra kinesiske producenter, som USA har sortlistet under påstand af, at produkterne udgør en sikkerhedsrisiko. (Side 6)

SOFTBANK SÆLGER CHIPSELSKAB FOR 251 MIA. KR.

Japanske Softbank sælger chipfirmaet Arm til grafikkortproducenten Nvidia for 251 mia. kr. På fire år har Softbank formået at få en profit på 56 mia. kr. for chipfirmaet. (Side 16)

/ritzau/FINANS

Caroline Conceicão Borges Schouboe

Seneste nyheder

06:44 DSV kan stå med klimaregning fra opkøbet af DB Schenker
06:38 Høj kinesisk serviceaktivitet i oktober trækker hele aktiviteten op på flere måneders top
06:37 Ambu leverer lavere vækst end ventet - prognose peger også på lavere gear
06:35 Sydbank: Detailforretning lyspunktet i svagt regnskab
06:35 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
06:32 Asien: Stærke kinesiske data overskygger usikkerhed om amerikansk præsidentvalg
06:32 Valuta: Fokus rettes mod amerikansk præsidentvalg
06:32 USA/T-bond: Afvikling af Trump-trades før valget sænkede renter
06:32 USA/lukning: Moderate fald inden valgdag - Nvida flød ovenpå
17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.
15:11 Aarsleff skal have ny bestyrelsesformand - den gamle genopstiller ikke
15:03 Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media
14:54 USA/tendens: Amerikansk valg bølger frem og tilbage - investorerer holder vejret