Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media

Udgivet den 04-11-2024  |  kl. 15:03  |  

Præsidentkandidat Donald Trump så over de sidste tre handelsdage af sidste uge sin formue skrumpe betragteligt, hvis man medregner aktiebeholdningen i den tidligere præsidents medieselskab, Trump Media & Technology Group, der står bag det sociale medie Truth Social.

Over onsdag, torsdag og fredag i sidste uge faldt aktien med samlet 40,7 pct. fra 51,51 dollar til 30,56 dollar. Ifølge CNN barberede det værdien af Donald Trumps egen aktiebeholdning i selskabet fra 5,9 mia. dollar til 3,5 mia. dollar - eller med 2,4 mia. dollar. Det svarer til et tab på 16,4 mia. kr.

Ser man over hele 2024, har den tidligere republikanske præsident og nuværende kandidat til valget tirsdag dog vundet pænt på medieselskabet, der startede 2024 med en kurs på 17,50 dollar.

Dermed er værdien selv efter de tunge fald i sidste uge steget med samlet 74,6 pct. i løbet af året.

Og mandag er der også umiddelbart udsigt til bedring, hvis man skæver til handlen i det amerikanske formarked. Her stiger Trump Media-aktien med 0,8 pct. til 30,80 dollar.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Mismod spredte sig under mørke skygger fra USA
17:45 Olieprisen dykker oven på ny prognose fra Det Internationale Energiagentur
17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning