Tirsdagens aviser med Danske Bank, TDC og Demant

Udgivet den 01-09-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

NY MØGSAG TRUER KUNDERNES TILLID TIL DANSKE BANK

Danske Bank er ramt af endnu en møgsag, denne gang om fejlagtig gældsinddrivelse. Den ryster ikke bankens økonomi, men er farlig for tilliden. (Forside, side 6-7)

BANKINVEST HÆLDER PENGE I BØRSKANDIDAT

Visiopharms plan om børsnotering er forsinket på grund af corona, men får nu Bankinvest med i ejerkredsen til at sætte skub i væksten igen. (Side 12)

DEN DISPONIBLE INDKOMST STIGER 13.000 KR. I 2021

Den disponible indkomst ventes at stige til højeste niveau siden 2010. Det giver husholdningerne flere penge til forbrug. (Side 16)

KINA GRIBER TIL NYT VÅBEN I TEKNOLOGIKRIG MED USA

Kineserne tager nu præsident Donald Trumps foretrukne våben - eksportforbud af højteknologi - i brug. I fokus for opgøret er den globalt populære kinesiske videoapp Tiktok, men implikationerne rækker langt videre. (Side 20)

AMBU OG ISS ER KRISENS STØRSTE AKTIEBOMBER

Aktier som Ambu og ISS har haft de største kursudsving, da de leverede regnskaber. Chefaktieanalytiker mener tendensen vil fortsætte. (Side 22-23)

BERLINGSKE BUSINESS

PRISEN FOR CORONAKRISEN ER STÆRKT STIGENDE STATSGÆLD

Coronakrisen har kostet dyrt. Statens gæld er steget fra en tredjedel af BNP i 2019 til 46,3 pct. i år. Samtidig er det økonomiske råderum frem mod 2025 skrumpet med over 9 mia. kr. (Forside, side 4-6)

DANSKE BANKS ULOVLIG INDDRIVELSE AF GÆLD VAR KENDT I ÅREVIS

Flere underdirektører i Danske Bank blev for mere end ti år siden ad flere omgange advaret om alvorlige fejl i gældsinddrivelsen. Den daværende ledelse burde have reageret anderledes, lyder det fra Danske Bank. (Side 8-9)

TDC TILBAGE I LAVPRISMOBILKRIGEN MED NYT MOBILSELSKAB

Nyt lavprismobilselskab skal på hugst blandt de mange, som bare vil have et abonnement med tale og data. Det er seneste tiltag for at sætte en prop i kundeflugten fra TDC og samtidig hente kunder hjem fra konkurrenterne. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NYKREDIT SATSER GRØNT: GRATIS LEASING TIL UDVALGTE KUNDER

Nykredit har afsat 500 mio. kr. i en hidtil uset satsning på den grønne omstilling: Gratis lån og gratis leasing til erhvervskunder inden for landbruget. På sigt kan puljen måske blive større, ligesom Nykredit ikke vil afvise, at f.eks. grønne udlån til boliger og erhvervsejendomme i fremtiden kan bevilges på samme alternative vilkår. (Forside, side 4)

PRESSET MESSECENTER I STOR FYRINGSRUNDE

Lønkompensationsordningen er udløbet, og det får nu MCH til at nedlægge 66 stillinger, svarende til hver fjerde arbejdsplads. (Side 8)

DEMANT-CHEF HAR BRUGT ET KVART ÅRHUNDREDE OG HELE SIN KARRIERE PÅ ÉN VIRKSOMHED

Søren Nielsen har aldrig arbejdet for andre end Demantkoncernen. For ham handler det om noget andet end en drøm om at springe fra top til top. (Side 12)

TDC LAVER NYT MOBILSELSKAB

TDC-koncernen lancerer et nyt lavprismobilselskab ved navn Eesy. Ledelsen afviser, at lanceringen handler om at stoppe en blødning i den private mobilforretning. (Side 13)

VERDENS STØRSTE OLIESELSKAB ER SMIDT PÅ PORTEN

Mandag blev der skrevet historie på New York Stock Exchange, da verdens største olieselskab, Exxonmobil Corp., forsvandt fra Dow Jones-indekset efter 92 år. (Side 14-15)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne