Tirsdagens aviser med KBHL, Arla og PFA
BØRSEN
LUFTHAVNSCHEF: POLITISK SMØL KAN GIVE MILLIARDTAB
Luk op for turisme så hurtigt som muligt og udnyt, at Danmark er kommet godt igennem sundhedskrisen. Det er opfordringen fra direktøren for Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, der påpeger, at Danmark risikerer at tabe milliarder, hvis det sker for langsomt. (Forside, side 6-7)
MINISTER MÅ IGEN FINDE FLERE PENGE TIL POSTNORD
En postaftale nås ikke inden sommer, mener V, DF og R. Derfor lægger de op til at forlænge aftale med flere penge til Postnord. (Side 8)
NORDIC EYE SKRUER VÆRDIEN I VEJRET
Venturefonden Nordic Eye er nu over en halv mia. kr. værd, anslår fonden, der samtidig hugger bremsen i for nye investeringer- (Side 11)
PFA'S PORTEFØLJE SKAL VÆRE KLIMANEUTRAL SENEST I 2050
PFA har forpligtet sig til at have en klimaneutral portefølje i 2050, men anerkender udfordringerne, når det kommer til at måle CO2-udledning. (Side 14)
DANSK ØKONOMI NÆRMER SIG HASTIGT DEFLATION
Forbrugerpriserne lå stille i april og varsler lav inflation. Fortsætter udviklingen, kan Danmark ende i deflation for første gang siden 1953. (Side 20)
KUN ÉN UD AF TRE PENSIONSKUNDER TIMEDE RISIKOSKIFTET RIGTIGT
Ganske få pensionskunder har fået noget ud af at gå ned i risiko pga. coronakrisen. For to tredjedele har det derimod kostet. (Side 22-23)
BERLINGSKE BUSINESS
LUFTHAVNSCHEF HAR AMBITIØST ØNSKE
Københavns Lufthavns topchef, Thomas Woldbye, opfordrer til, at Danmark etablererer corona-partnerskaber med ekspertise fra alle dele af samfundet for at finde bud på, hvordan Danmark bedst kommer gennem krisen. Det er en opgave, der haster for en af landets hårdest ramte virksomheder. (Forside, side 4-5)
LUFTHAVN TVIVLER PÅ CORONATEST - MEN ANSIGTSMASKE OG TEMPERATURTJEK BLIVER OBLIGATORISK
Der er nye retningslinjer på vej til flyrejsende. Både ansigtsmaske og temperaturtjek bliver sandsynligvis et krav, mens egentlige coronatest måske kan undgås. (Side 5)
GEORG JENSEN KÆMPER FOR OVERLEVELSE
Det danske designikon Georg Jensen har de seneste år haft store underskud. Samtidig er selskabet hårdt ramt af coronakrisen, og virksomheden risikerer nu at løbe tør for penge. (Side 7)
BÆREDYGTIGE INVESTERINGER HAR MEDVIND UNDER CORONAKRISEN
Mens aktiemarkedet har været banket ned under coronakrisen, har bæredygtige investeringer fået langt færre tæsk. Data viser, at aktier i ansvarlige virksomheder kan bruges som en buffer mod en markedsnedtur. (Side 8-9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
HVER TREDJE VIRKSOMHED REGNER MED AT FYRE FOLK
Hver tredje selskabsleder venter at skulle fyre medarbejdere, når deres virksomhed ikke længere kan få lønkompensation. Virksomhederne er som en narkoman, der skal på afvænning. (Forside, side 6-7)
BUTIKKERNE KAN FORVENTE HALVERET SALG
Den genåbnede detailhandel vil sandsynligvis opleve et halvt så stort salg i forhold til normale tider, vurderer Boston Consulting Group, der har set på erfaringerne fra Tyskland og Kina. (Side 4)
UVEJRET HAR KURS MOD ARLAS STORE MARKEDER
Coronakrisen og olieprisernes kollaps kan trække en række af Arlas største markeder ned i dyb recession. Mejerigiganten forbereder sig på, at krisen kan skabe omvæltninger, der gør det nødvendigt at justere sortiment og salgskanaler. (Side 8-9)
CORONAKRISEN KAN BLIVE STARTSKUDDET TIL ET DIGITALT UDSKILNINGSLØB I DANSK BYGGERI
Brugen af digitale værktøjer i byggebranchen er eksploderet under krisen, og det har gjort det muligt for mange at øge effektiviteten. Virksomheder, der ikke er med på den digitale vogn, risikerer til gengæld at blive hægtet af. (Side 14)
/ritzau/FINANS