Tirsdagens aviser med Matas, Nets og SEB
BØRSEN
PRESSET MATAS SATSER 600 MIO. KR. I DETAILKRIG
Børsnoterede Matas går til angreb på rivaler, der presser kæden i butiksgaderne og på nettet. Kæden vil bruge 600 mio. kr. på et nyt koncept med større butikker og flere ansatte. Formålet er at få Matas til at træde lidt mere frem. Omsætningen skal vokse med 500 mio. kr. (Forside, side 6-7)
TOPSØE-FAMILIE FORHANDLER EKSKLUSIVT MED KAPITALFOND
Spillet om Haldor Topsøe nærmer sig en afslutning. Familien bag ingeniørfirmaet er i intensive forhandlinger med en asiatisk kapitalfond. (Side 8)
SEB AFVISER TVIVL OM STOR LÅNEAFTALE MED GENAN
Finanskoncernen SEB, der i 2013 var med til at give et milliardlån til Genan, mener ikke, der kan være nogen tvivl om, hvad aftalen indebar. (Side 10)
GRUNDFOS TAVS EFTER ARVING STOPPER SOM FORMAND I FOND
Estrid Due Hesselholt, der er Niels Due Jensens søster, stopper på posten som formand i Poul Due Jensens Fond efter blot fem måneder. (Side 12)
NETS ER LANGT DYRERE I DANMARK END I SVERIGE
Det er mere bekosteligt for danske butikker at tage mod betalinger med Visa eller Mastercard i forhold til de svenske. Ekspert revser Nets. (Side 14)
KURATORER FORSØGER LYNSALG AF KONKURSRAMT PIZZAKÆDE
Flere potentielle købere forhandler med kuratorerne om at overtage driften af den konkursramte pizzakæde Domino's. (Side 16)
BERLINGSKE BUSINESS
BREXIT-URO HAR SAT DANSK EKSPORT TIL ENGLAND I STÅ
2018 var et elendigt år for den danske eksport til Storbritannien, og denne uges brexit-afstemninger gør det ikke nemmere at disponere. (Forside, side 6)
FALCK-DIREKTØR FORLADER SIN STILLING EFTER BIOS-SKANDALE
Lars Vester Pedersen, der i mere end 30 år har haft ledende roller i Falck, forlader sin ledelsesstilling som konsekvens af konkurrencesagen mod Bios. (Side 5)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
POUL DUE JENSEN ER DEN NYE STÆRKE MAND I GRUNDFOS
Poul Due Jensen, søn af Grundfos-arving Niels Due Jensen, er den nye stærke mand i pumpegiganten Grundfos. Det er vurderingen efter en uventet rokade i ejerfonden, hvor Estrid Due Hesselholt stopper som formand. (Forside, side 4-5)
TUSINDVIS AF DANSKE FIRMAER KAN KOMME I BREXIT-KLEMME
Over 30.000 danske virksomheder får brev fra Toldstyrelsen om at sikre sig den lovpligtige tilladelse til at handle med Storbritannien efter brexit. (Side 3)
SEB KRÆVER 63 MIO. KR. I ERSTATNING FOR TAB PÅ GENAN
Storbanken SEB tabte milliardbeløb på Genan, da virksomheden faldt fra hinanden i sommeren 2014. Nu kræver SEB 63 mio. kr. i erstatning. (Side 9)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›