Tirsdagens aviser med Novo Nordisk, Carlsberg og Mærsk

Udgivet den 19-04-2016  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

NOVO NORDISK-KRONPRINS: DET ER TOTALT UDRAMATISK

Koncerndirektør i Novo Nordisk Lars Fruergaard Jørgensen kalder spekulationen om potentielle kronprinser i Novo Nordisk for totalt udramatisk. Lars Fruergaard Jørgensen kappes med Jakob Riis om at nedtone slagets gang, om hvem der skal efterfølge Lars Rebien Sørensen, men bestyrelsesformand Göran Ando har tidligere ytret frygt for en intern magtkamp. (Side 8)

ENERGIKOMET LEVERER ENDNU ET REKORDREGNSKAB

Energihandelsselskabet Neas Energy vokser markant både på omsætning og indtjening. Omsætningen steg med 82 pct. til mere end 20 mia. kr. "Vores bedste år til dato," noterer direktøren om 2015. (Side 9)

BETALINGSGIGANT INVESTERER MIOBELØB I DANSK FINTECH

Worldpay, der er det britiske svar på Nets, har investeret i den danske fintech-virksomhed Veridu. Det gør Worldpay til den største investor i verificeringsvirksomheden. (Side 11)

SEN DEBUT GIVER TIVOLI DÅRLIG START PÅ 2016

Tivolis start på 2016 kan ikke matche starten på sidste år. Der har været færre gæster i Glassalen, og effekten fra musicalen Dirty Dancing pyntede på sidste års tal. (Side 12)

CARLSBERG POSTER 40 MIO I TUBORG-FREMSTØD

Carlsberg vil bruge 40 mio. kr. på at få flere vietnamesere til at drikke øl fra Tuborg-mærket. Vietnam er et af de asiatiske markeder, som Carlsberg satser på, og bryggeriet betegner fremstødet som en stor lancering. (Side 15)

BERLINGSKE BUSINESS

FREMTIDENS DANKORT BLIVER UDEN VISA

Muligheden for at betale med dankort i udlandet forsvinder i takt med, at dankortet flyttes over på mobiltelefonen. I årtier har danskerne haft et kombineret Visa/dankort til betalinger i udlandet, men Visa-delen bliver ikke ført med over på mobiltelefonen. (Forside, side 6-7)

JYSKE BANK-TOPCHEF TRÆT AF MORALISERING I SKATTELYDEBAT

Debatten om Jyske Banks rolle i det kæmpe skattelæk fra Panama består af postulater og moralske domme, mener bankens topchef, Anders Dam. Jyske Bank har aggressivt afvist alle anklager om medvirken til skattesnyd. (Side 4-5)

MAERSK OILS HOVEDPINE: INGEN SÆLGER OLIEFELTER

De vedvarende lave oliepriser har presset økonomien hos samtlige olieselskaber i verden. Men nød lærer åbenbart ikke oliemand at sælge, for markedet for handel med felter forbliver stivfrossent, hvilket Maersk Oil også oplever. (Side 9)

B&OS KINESISKE HANDEL KIKSEDE

Kinesiske Sparkle Roll ville ikke betale nok for at få større kontrol over Bang & Olufsen. Og da det danske selskab samtidig fik en afgørende aftale med koreanske LG om levering af teknologi til den danske fjernsynsproduktion, var Sparkle Roll ikke længere så interessant som køber. (Side 10-11)

OTICON FREMTIDSSIKRER SIG MED NYT HØREAPPARAT

Nyt højtteknologisk vidunder fra Oticon giver en bedre høreoplevelse end selskabets hidtil bedste produkt. Hos Oticon er forventningen, at det nye høreapparat vil hjælpe i slaget om markedsandele. Ifølge aktieanalytiker indhenter Oticon nu GN Resound rent teknologisk. (Side 13)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NORDISKE VIRKSOMHEDER FRAVÆLGER OBLIGATIONSLÅN

Politiske tiltag, der blandt andet skulle få mindre virksomheder til at vælge obligationslån i stedet for banklån, er slået fejl. Udstedelsen af nye nordiske virksomhedsobligationer er faldet støt siden 2012 og er ligefrem kollapset i årets første måneder, viser opgørelse fra kreditvurderingsselskabet Moody's. (Forside, side 6-7)

NOVO-AFDELING I MEXICO SKAL FLYTTES TIL PANAMA

Danmarks medicinalflagskib, Novo Nordisk, har igangsat en større flytteplan, der giver skattelyet Panama en langt mere central placering end hidtil. Men det handler ikke om skat, lyder det fra Novo Nordisk selv. (Side 4)

FLERE NORDISKE VIRKSOMHEDER GØR SIG FARLIGT AFHÆNGIGE AF BANKERNE

Det kan være farligt at være afhængig af en enkelt bank, når finansiering skal på plads. Det har blandt andet DSV lært efter store problemer i starten af finanskrisen. Alligevel er virksomhedsobligationer ikke altid den rigtige løsning. (Side 7)

FUSION SKABER VIRKSOMHED MED 1600 ANSATTE

Delta og Force Technology bliver med deres fusion en af Danmarks største servicevirksomheder inden for GTS-teknologi. Force Technology har specialiseret sig inden for energi- og ressourceeffektivitet og materialeteknologi, mens Delta er specialist i rådgivning om software, elektronik og sensorsystemer. (Side 8)

SAS HAR FÅET GOD START PÅ SATSNING MED NYE RUTER

SAS satser milliarder på at øge den oversøiske trafik og har på kort tid udvidet fra 12 til 17 fly. Selskabet har ifølge egne oplysninger fået en god start på nye interkontinentale ruter. Forude venter hård konkurrence med Norwegian, som har 30 nye fly på vej. (Side 12-13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Tesla og Apple trak op i positiv ugestart
17:56 Europa/aktier: Ejendomsaktier tyngede mens Bavarian toppede i næsten uændret Stoxx 600
17:21 H+H får skåret kursmålet med en femmer af ABG forud for regnskab
17:18 Markedsoversigt: Zealand og Vestas faldt mest i rødt C25 mens renter steg
17:04 Mandagens aktier: Zealand og Vestas faldt mest i rødt C25 mens Bavarian fik revanche
17:02 Mandagens obligationer: Renter tikkede op på dag med fokus på taler
16:54 Trumps rådgivere åbner for tidligere centralbankdirektør som finansminister
16:27 Nvidias regnskab kan blive ugens begivenhed: Strateg stiller særligt skarpt på tre ting
15:44 USA/åbning: Tesla får flyvende start på ugen i ellers afdæmpet marked
14:42 Græsk ECB-medlem: Rentesænkning i december er nærmest stensikker
14:22 USA/tendens: Rolig start i vente på uge med fokus på Nvidia
14:08 Novo Nordisk lancerer Wegovy i Kina
14:07 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 1,6 pct. til 1756 point
13:35 Tesla fortsætter optur: Trump afsøger mulig lempelse af regler for selvkørende biler
13:16 Sønderslået AI-aktie stiger frem mod deadline for indsendelse af årsregnskab
12:48 Europa/aktier: Dansk selskab topper i lettere negativt Stoxx 600
12:46 Nordea fuldender opkøb af Danske Banks norske privatkunde- og private banking-forretning
12:36 Nvidia går rød dag i møde efter rygter om overophedning i ny chip
12:30 Spirit Airlines indgiver konkursbegæring
12:15 Obligationer/middag: Danske renter følger med udlandet op