Tirsdagens aviser med Vestas, Novo Nordisk og Novozymes

Udgivet den 01-03-2016  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

STORE KONCERNER FØLER SIG MISBRUGT AF VÆKSTKOMET

Lyskoncernen Hesalight beskyldes for at misbruge virksomheder som Novo Nordisk, Coop, Mærsk, DFDS og Arla i selskabets jagt på investorer. Lysvirksomheden har brugt navnene i materiale, der var med til at skaffe obligationslån for 600 mio. kr. Topchef Lars Nørholt kan ikke se noget galt, mens juraprofessor mener, at det er meget alvorligt. (Forside, side 6-7)

FORLIGSKRAV TIL VESTAS ER 30-36 MIO. KR.

Vindmølleselskabet Vestas' ny fyrede finansdirektør, Henrik Nørremark, slog sig ikke til tåls med de 8,5 mio. kr. i mistet lønindtægt i forliget med den tidligere arbejdsgiver. Derimod krævede han 30-36 mio. kr. af Vestas, der valgte at forlige sagen. Hvor meget der blev aftalt er hemmeligt, men Nørremarks smil er bredt. (Side 8)

BRF AFVISER KAPITALKRAV SOM GRUND TIL GEBYRHOP

BRF Kredit vil ikke bruge kommende kapitalkrav som argument for at skrue priserne op som Nykredit gør. Det vil ikke være seriøst, mener administrerende direktør Carsten Tirsbæk, der modsat Nykredit holder bidragssatserne i ro indtil videre. (Side 12)

REGNSKABSFEJL KOSTER MILLIONER FOR JET TIME

Den grundige oprydning i det økonomisk pressede Jet Time koster flere penge end ventet, fordi man har været nødt til at åbne regnskabsbøgerne fra sidste år. Men samarbejdspatneren SAS har tillid til det pressede flyselskab. (Side 13)

PFA FYRER LØS TRODS STOR TILGANG AF KUNDER I 2015

Pensionsselskabet PFA foretager fyringsrunde oven på et netop fremlagt årsregnskab for 2015, der bød på både 435 nye kunder i forretningen samt stigende indbetalinger. (Side 15)

BIOVIRKSOMHEDER SLÅS FOR NYE BENZINKRAV

Novozymes og en række biovirksomheder vil have, at 5 pct. af benzinen i EU-borgernes biler i 2030 skal være biobrændstof. 50-100 nye fabrikker på spil. (Side 21)

BERLINGSKE BUSINESS

LARS REBIEN KAN GÅ MED FARVELBONUS PÅ OVER 100 MIO. KR.

Når Novo Nordisk-topchefen Lars Rebien Sørensen inden for de kommende tre år går på pension, bliver det med danmarkshistoriens største bonus. Op mod 120 mio. kroner venter på den succesrige topchef. (Forside, side 4-5)

BRFKREDIT JAGTER NYKREDIT-KUNDER MED SLAGTILBUD

I et aggressivt forsøg på at stjæle kunder hos Totalkredit barberer BRFkredit etableringsomkostningerne på et nyt lån med 66 pct. Totalkredits ejer maner til besindighed. (Side 8)

TELENOR DROPPER ALLE TALETIDSKORT

205.000 mobilkunder slippes om en måned løs på det danske marked, når landets næststørste teleselskab ophører med at sælge taletids-eller skrabekort, fordi det er en underskuds forretning. Fornuftig plan, mener aktieanalytiker. Konkurrenterne giver ikke op. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DONG I STOR FYRINGSRUNDE Dong Energys olie- og gasforretning er i massiv modvind, og det risikerer nu at ramme op til 280 ansatte i Dongs olie- og gasforretning. (Side 4)

PFA AFSKEDIGER

PFA’s topchef Allan Polack svinger nu den store sparekniv over pensionskæmpen, hvor 63 medarbejdere er opsagt som følge af effektiviseringer. 2015-regnskabet viser et markant mindre plus end i 2014. (Side 4)

SVITZER FLYTTET OP I TOPPEN AF MÆRSKS HIERARKI

Mærsks bugser- og bjærgningsrederi Svitzer kan som et af få forretningsområder leve op til afkastkravene i Mærsks-koncernen. Det sker efter Mærsk-arvingen Robert Uggla i fire år har stået i spidsen for forretningsområdet. (Side 10)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

16:10 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til
09:54 RBC ser klart potentiale i Coloplast og løfter anbefaling til positivt terræn
09:40 Europæiske forsvarsaktier brager i vejret efter weekendens Ukraine-topmøde
09:15 Aktier/åbning: Gubra lægger en fjerdedel til værdien efter milliardaftale
09:09 Torm får snittet kursmålet til hos Pareto inden regnskab
09:01 Obligationer/åbning: Renterne vender rundt og stiger fra start i positivt marked
08:50 Råvarer: Oliepriserne stiger - kinesisk produktionsdata øger optimismen