Tirsdagens danske avisuddrag med coronavirus, biogas og skattecentre

Udgivet den 25-02-2020  |  kl. 07:02  |  

BØRSEN

KONSEKVENSER AF CORONAVIRUS RAMMER TØJ- OG MØBELINDUSTRIEN

Den delvise nedlukning af Kina påvirker fabrikkerne, og logistikkæden er ekstremt presset. Det kan betyde dyrere varer i Danmark, oplyser flere danske virksomheder. (Forside, side 6-8)

FALCK FÅR MINUS TREDJE ÅR I TRÆK

En stor nedskrivning giver Falck et stort negativt resultat ved årsregnskabet. Topchef Jakob Riis, der har præsenteret røde bundlinjer siden sin tiltrædelse i 2017, glæder sig dog over underliggende fremgang. (Side 14)

DANSKE BANK VIL GØRE SIN BESTYRELSESFORMAND TIL NORDENS BEDST LØNNEDE

Bestyrelsen i Danske Bank ønsker lønstigninger til bestyrelsen. Ifølge Børsens beregninger vil det gøre formanden, Karsten Dybvad, til den bankformand i Norden med den højeste løn. (Side 15)

LØNSTIGNINGER TIL PRIVATE I TRANSPORTSEKTOREN

I weekenden blev der indgået overenskomst for omkring 40.000 ansatte i den private transportsektor. Det vil være godt for væksten i dansk økonomi, da det vil få privatforbruget til at stige, vurderer økonom. (Side 18)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

CORONAVIRUS RAMMER SAS

Frygten for at blive smittet med coronavirus kan få folk til at rejse mindre, vurderer luftfartsanalytiker. Med de nyeste tilfælde i Italien ser virusudbruddet nu ud til også at ramme europæiske flyselskaber. (Forside, side 12-13)

BOLIGMARKEDET BLOMSTRER

Salget af villaer og sommerhuse slår rekorder, mens salget af ejerlejligheder i januar steg med 20 pct. i forhold til sidste år. Det skyldes de historisk lave renter. (Side 8)

BABYSAMSALGET TRÆKKER UD

Detailkæden Babysam har været i gang med at blive solgt i flere år. Dens nyeste regnskab for 2018/19 viser underskud for første gang i fem år. (Side 10)

BERLINGSKE BUSINESS

TO NYE SKATTECENTRE SKAL STYRKE KONTROLLEN

Skatteminister Morten Bødskov (S) præsenterede mandag to nye skattecentre, som sammen med yderligere seks nye centre skal hjælpe med at genrejse tilliden til skattesystemet. Det er en god idé, mener en professor i samfundsvidenskab, men det vil tage noget tid, før det får en effekt. (Side 4)

CORONAVIRUS SENDER DANSKE AKTIER I STØRSTE FALD SIDEN 2016

Mandag faldt eliteindekset C25 med 3,8 pct., efter det kom frem, at coronavirusset har spredt sig til blandt andet Italien. Panikken gav ifølge avisen det største fald siden 2016. (Forside, side 6-7)

MINISTER VIL REDDE LANDETS MEST ENERGISLUGENDE VIRKSOMHEDER MED BIOGAS

Klimaminister Dan Jørgensen var mandag på besøg hos Danmarks største biogasproducent, Nature Energy. Biogas, der fremstilles af madaffald og gylle, skal bruges til at forsyne de mest energislugende virksomheder, der ellers har svært ved at reducere deres CO2-udslip, mener ministeren. (Side 8)

/ritzau/FINANS

Nora Simone Emilia

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

12:04 NNIT får skåret en femmer af kursmålet hos Carnegie
11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
11:26 Aktier/middag: Ørsted styrtdykker efter chok fra USA mens Novo tager lille revanche
11:04 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer på forventningerne
11:03 ECB's Villeroy ser rentenedsættelser ved hvert møde som sandsynligt
10:51 Møns Bank spår stor tilbagegang i overskuddet i 2025
10:09 Ørsteds problemer i USA skyldes et nyt marked og ny forsyningskæde ifølge topchef
09:48 Trumps told kan få inflationen til at buldre tilbage: "Konsekvenserne kan blive voldsomme"
09:37 Norsk oliefond foreslår at droppe kvartalsregnskaber
09:11 Aktier/åbning: Ørsted og Vestas falder tungt fra start mens Novo revancherer sig
08:48 Obligationer/åbning: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
08:40 Studie: Vægttabsmidler fra blandt andet Novo kan bremse afhængighed af alkohol og cannabis
08:35 Ørsted indikeres 9 pct. lavere på Tradegate-børsen efter nye milliardnedskrivninger
08:16 Aktier/tendens: Ørsted i fokus efter nye nedskrivninger i ventet uroligt marked
08:03 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:49 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:21 Råvarer: Oliepriserne retter sig efter Trumps udtalelser
07:00 Obligationer/tendens: Rentefald i vente efter Trumps indsættelse