Tirsdagens danske avisuddrag med Falck, SAS og EDC

Udgivet den 27-10-2020  |  kl. 06:50  |  

BØRSEN

FINANSMINISTEREN LÆNER SIG OP AD TOPCHEFERS KLIMARÅD

Finansminister Nicolai Wammen vil lytte til topcheferne fra de 13 klimapartnerskaber, når regeringen skal se på klimadagsordenen i efteråret. (Forside, side 14-15)

BOOZT I BØRSOFFENSIV: INDSKUD SKAL BRUGES PÅ OPKØB

Modetøjsplatformen Boozt har sat gang i en plan om at blive børsnoteret i Danmark. Koncernen venter at rejse omkring 645 mio. kr. fra børsnoteringen, som skal bruges på opkøb. Ønsket er at blive de største, siger topchef. (side 6-7).

FALCK VIL UDBYDE HURTIGE CORONATEST TIL ANDRE SELSKABER

Falck står klar til at tilbyde andre virksomheder en hurtigtest, der kan afgøre om man er smittet eller ej på blot 15 minutter. (side 8)

GALECTO NÆRMER SIG AMERIKANSK MILLIARDNOTERING

Biotekselskabet Galecto, der for blot en måned siden rejste 400 mio. kr., vil nu børsnoteres i USA. Det ventes, at noteringen værdisætter Galecto til over 2 mia. kr. (side 10)

NY NATIONALBANKDIREKTØR LANDER TUNG PORTEFØLJE

Fra den 1. november tiltræder Signe Krogstrup som ny nationalbankdirektør. Hun er den første kvinde i bankens tre mand store direktion i 15 år og kommer til at sidde på en tung portefølje. (side 12).

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

HVIDVASKJAGTEN ER SKUDT I GANG

Allerede efter de første ni måneder af 2020 er der kommet næsten lige så mange underretninger om mistænkelige pengestrømme som i hele 2019. En stor del af dem bliver fundet alvorlige nok til at blive sendt videre til efterforskning af politiet eller andre myndigheder. (Forside, side 6-7)

LAVE RENTER REDDER LANDBRUGET

De danske landmænd befinder sig midt i en rentefest, hvor de har mulighed for at gøre sig fri af den gældsbombe, som i årevis har tikket under erhvervet. Sektoren årlige renteudgifter er siden finanskrisen faldet hele 10 mia. kr. (side 4)

NEMLIG.COM VIL ANSÆTTE 1000 MEDARBEJDERE I 2020

Coronakrisen har fået efterspørgslen på dagligvarer på nettet til at stige, og Nemlig.com ser nu et behov for flere hænder. I løbet af coronakrisen ansatte online-supermarkedet 600 medarbejdere og nu regner de med at ansætte 200 blot i november. (side 8)

FYRINGER OG KONKURSER VENTER FORUDE FOR HOTELBRANCHEN

Kun hver tredje seng bliver solgt lige nu, og hotelbranchen bliver trukket ind i en mørk vinterperiode. Op mod 6.000 medarbejdere på de danske hoteller har mistet jobbet, og det ser umiddelbart ikke lysere ud i den nærmeste fremtid. (Forside, side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

ØKONOMER: NY RUNDE AF HJÆLPEPAKKER KAN OG SKAL IKKE REDDE ALLE SELSKABER

Når Folketinget sætter sig ned for at forhandle nye hjælpepakker til det hårdt ramte erhvervsliv, bliver de noget sværere at sammensætte end tidligere på året. Sådan lyder advarslen fra to topøkonomer, der understreger, at alle virksomheder ikke kan reddes. (Forside, side 4-5)

SAS: NYE RESTRIKTIONER TVINGER LUFTFARTSELSKABET YDERLIGERE NED I GEAR

Nye rejserestriktioner får øjeblikkelige konsekvenser for SAS. Det i forvejen begrænsede flyprogram skal nu efterses. (side 6)

EDC-CHEF: BANKER BØR IKKE DRIVE MÆGLERKÆDER

Bestyrelsesformand i landets største mæglerkæde, Poul Erik Bech, mener ikke, at banker bør eje mæglerkæder. Han fremhæver Danske Banks praksis om at tage overpriser fra sårbare kunder som eksempel på problemet. (side 8).

/ritzau/FINANS

Anders Krog Kristiansen

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder