Tirsdagens internationale avisuddrag med ECB og Morgan Stanley

Udgivet den 01-12-2015  |  kl. 07:05  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

SCHWEIZISKE BANKER VENTER I SPÆNDING PÅ ECB

Hvis Den Europæiske Centralbank, ECB, sænker renten ved rentemødet på torsdag, kan det tvinge den schweiziske centralbank, SNB, til at sænke verdens i forvejen laveste rente, hvilket kan få store konsekvenser for den schweiziske banksektor. (SWISS BANKS FACE UNCERTAINTY ON ECB MOVE)

GRÆSKE BANKER AFPRESSES AF HACKERE

Tre græske banker er for tredje gang på fem dage blevet ramt af angreb fra hackere, der kræver 20.000 bitcoin, mere end 50 mio. kr., i løsesum. (GREEK BANKS HIT BY BITCOIN RANSOM DEMAND)

STANDARD BANK SKAL BETALE I BEDRAGERISAG

Den britiske afdeling af Sydafrikas Standard Bank har fået en bøde på 25,2 mio. dollar, godt 175 mio. kr., i en sag om bedrageri i forbindelse med en gældsudstedelse foretaget af Tanzanias regering. (STANDARD BANK TO PAY $25M TO SETTLE BRIBERY CASE)

CREDIT SUISSE LOVER 20 UGERS BARSEL

Credit Suisse har taget et nyt våben i brug i kampen om at tiltrække og fastholde ansatte i USA, nemlig barsel. Banken tilbyder nu 20 ugers barsel mod 12 hos BNP Paribas og 16 hos Morgan Stanley og Goldman Sachs. (CREDIT SUISSE'S US WORKERS AWARDED 20 WEEKS PAID PARENTAL LEAVE)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

VIRKSOMHEDER SKRUER NED FOR INVESTERINGERNE

De amerikanske virksomheder tøver med at investere. Den bredeste opgørelse over erhvervslivets investeringer viste en stigning på 2,2 pct. på årsbasis i tredje kvartal, et af de værste kvartaler i de sidste seks år. (COMPANIES SHY AWAY FROM SPENDING)

RUSSISKE MEDIER ANGRIBER TYRKIET

Statsejede russiske medier er gået til frontalangreb på Tyrkiet siden et russisk jagerfly i sidste uge blev skudt ned nær grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. (RUSSIAN MEDIA TAKES AIM AT TURKEY)

JPMORGAN HYREDE KUNDERNES FAMILIE OG VENNER

En opgørelse viser, at JPMorgan hyrede familie og venner af direktørerne for tre fjerdedele af de kinesiske virksomheder, som banken hjalp med at børsnotere i Hongkong mellem 2004 og 2013. Programmet blev internt kendt som "Sons and Daughters". (J.P. MORGAN HIRED FRIENDS, FAMILY OF LEADERS AT 75% OF MAJOR CHINESE FIRMS IT TOOK PUBLIC IN HONG KONG)

NISSAN OVERVEJER AT KØBE OP I RENAULT

Nissan overvejer at hæve sin andel i alliancepartneren Renault til mindst 25 pct. fra de nuværende 15 pct. og dermed begrænse den franske regerings indflydelse. Frankrigs regering er Renaults største aktionær. (NISSAN CONSIDERING RAISING STAKE IN RENAULT)

VOLVO HAR STORE HÅB TIL NY S90

Onsdag vil Volvo offentliggøre sit forsøg på at bryde ind på markedet for luksusbiler, den nye S90. Den nye model er udviklet på et stramt budget, og skal konkurrere med Audis A6 og BMW 5-serien. (VOLVO HAS HIGH HOPES FOR NEW S90 SEDAN)

MORGAN STANLEY SKÆRER JOBS

Morgan Stanley ventes at nedlægge godt en fjerdedel af arbejdspladserne i bankens afdeling for handel med valuta og obligationer. Særligt London ventes at blive ramt. (MORGAN STANLEY TO CUT A QUARTER OF BOND, CURRENCY TRADING JOBS)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

YUAN FÅR FORDELE OG ULEMPER VED RESERVEVALUTA-STATUS

Kinas yuan har fået status af reservevaluta af Den Internationale Valutafond, IMF, og det giver både fordele og ulemper for landet. Blandt andet vil Kina miste en smule kontrol med landets valuta. (THE CHOICE FACING CHINA AS ITS CURRENCY BECOMES MORE GLOBAL)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

NIKKEI-BOSS LOVER FINANCIAL TIMES UAFHÆNGIGHED

Nikkei vil bruge købet af Financial Times til at bygge en gigant inden for digitale medier, og selskabets bestyrelsesformand, Tsuneo Kita, garanterer avisens uafhængighed. Bestyrelsesformanden sagde desuden, at han havde brug for en engelsk ordbog for at forstå indholdet i avisens artikler. (NIKKEI BOSS: FINANCIAL TIMES PURCHASE IS THE PERFECT FIT FOR GLOBAl, DIGITAL EXPANSION)

AMERIKANSKE GIGANTER STÅR OVER FOR G20 I SKATTESAG

Pfizer har blandt andet købt Allergan for at flytte selskabets skattehovedkvarter til Irland og reducere skattebetalingen. Selskabet er derfor blot det seneste i en række af multinationale virksomheder, der har forsøgt at mindske skattebilletten, mens statsoverhovederne i G20 er blevet enige om at bekæmpe skatteunddragelse. (AMERICAN BIG BUSINESS FACES THE G20 IN A FIGHT FOR $2.1TN IN UNPAID TAX)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

FED LOVER AT BEGRÆNSE NØDLÅN EFTER AIG-KRITIK

Federal Reserve er gået med til at begrænse bankens muligheder for at udstøde nødlån efter bekymringer for, at centralbanken gik for langt for at redde blandt andet AIG og Bear Stearns under krisen i 2008. (FEDERAL RESERVE AGREES TO REIN IN EMERGENCY LENDING AFTER CRITICISM OVER AIG RESCUE)

/ritzau/FINANS

Niels Fibæk-Jensen, +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯