Tirsdagens internationale avisuddrag med Google og Facebook

Udgivet den 22-09-2015  |  kl. 08:04  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

DISNEY INVESTERER MILLIONER I NYSTARTET VIRTUAL REALITY-SELSKAB

Det nystartede selskab Jaunt, der arbejder med vitual reality, har fået indskudt kapital fra store mediehuse i Europa, Kina og USA. Blandt andre har Disney også kastet en pose penge efter selskabet, der samlet har hentet 65 mio. dollar. Pengene skal hjælpe til med udviklingen af blandt andet 3D- og 360-graders videoer til headset. (DISNEY INVESTS IN $65M FUNDRAISING FOR VIRTUAL REALITY START-UP)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

FED-CHEF: RENTEBESLUTNING VAR ET "CLOSE CALL"

Beslutningen fra den amerikanske centralbank (Federal Reserve) om ikke at hæve renten var tæt på at have fået et andet udfald. Sådan lød det mandag fra chefen for centralbankens afdeling i Atlanta, Dennis Lockhart, der dog mener, beslutningen var rigtig med den store tumult fra Kina in mente. (FED DECSISION TO HOLD STEADY WAS A 'CLO0SE CALL')

FACEBOOK BLOKERER FOR APP-UDVIKLERES ADGANG TIL DATA

Verdens største sociale medie, Facebook, har strammet grebet om de data, som mediets 1,5 mia. brugere dagligt udgiver. Facebook har således i den seneste tid blokeret for adskillige nye app-udviklere inden for blandt andet akademisk research og sågar politisk strategi. Stramningen sker for at beskytte brugernes privatliv, lyder det fra Facebook. (FACEBOOK'S RESTRICTIONS ON USER DATA CAST A LONG SHADOW)

GOOGLE-APPEL OM "RET TIL AT BLIVE GLEMT-DOM" AFVIST AF FRANSK DOMSTOL

For lidt over et år siden afgjorde EU-domstolen, at alle borgere inden for EU kunne bede om at blive slettet fra Googles søgemaskine. Den dom har en fransk domstol nu fastholdt og endda udvidet efter en appel fra Google. En længere retskonflikt ser ud til at ligge forude. (FRENCH REGULATOR REJECTS GOOGLE APPEAL ON SCOPE OF 'RIGHT TO BE FORGOTTEN)

APPLE TÆTTERE PÅ UDVIKLING AF ELBIL

Fra kilder tæt på verdens mest værdifulde selskab, amerikanske Apple, lyder det nu, at selskabet øger sit fokus på udviklingen af en elbil. Lederne af projektet skulle have fået lov til at tredoble det 600-mands store team, der arbejder på at udvikle bilen frem mod en måldato i 2019. (APPLE SPEEDS UP ELECTRIC-CAR WORK)

KINAS PRÆSIDENT FORSVARER ØKONOMISKE REFORMER

Før sit første statsbesøg i USA forsvarer Kinas præsident, Xi Jingping, det kinesiske styres forsvar af økonomien og sammenligner den seneste tids problemer med, hvordan et skib, på trods af dets størrelse, ikke kan undgå uroligt farvand. (DESPITE SLUMP, CHINA'S XI JINPING PLEDGES ECONOMIC REFORMS)

GAZPROM FORSØGER MED FORLIG I EU KONKURRENCESAG

Den russiske energigigant Gazprom sendte mandag et foligsforslag til EU-Kommisionen, der skal undgå, at selskabet modtager en større milliardbøde fra EU i en sag om angiveligt unfair gaspriser i Østeuropa, som den danske konkurrencekommisær, Margrethe Vestager, står i spidsen for. (GAZPROM ATTEMPTS TO SETTLE EU ANTITRUST CASE)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

LUFTHANSA SIGTER MOD HØJHASTIGHEDSINTERNET I 2017

Den tyske luftfartsgigant Lufthansa har indgået aftale med Deutsche Telekom og satellit-selskabet Inmarsat, der skal sikre højhastighedsinternet for selskabets passagerer på de lange og mellemlange ruter i 2017. Til at begynde med bliver der blokeret for telefonopkald, men det kunne blive muligt senere i processen. (LUFTHANSA TO TRIAL INFLIGHT HIGH-SPEED INTERNET FOR PASSENGERS)

OECD: LEDENDE ØKONOMIER BRUGER MILLIARDER PÅ TILSKUD TIL FOSSILE BRÆNDSTOFFER

Rige vestlige økonomier og de største udviklingsøkonomier bruger, ifølge ny rapport fra OECD, 200 mia. dollar om året på statstilskud til fossile brændstoffer. En tænketank mener, at landene i stedet skulle fokusere på at takle klimaforandringer. (OECD: LEADING COUNTRIES SPEND $200BN A YEAR SUBSIDISING FOSSIL FUELS)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

GLEM IPADS, BØRN ELSKER STADIG LEGO OG TRADITIONELT LEGETØJ

Salget af traditionelt legetøj som brætspil, puslespil, dukker og actionfigurer er steget i Storbritannien de seneste år. Derved ser nye teknologier som tablets og spilkonsoler ikke ud til at have væltet mere analogt legetøj af pinden. (FORGET IPADS, CHILDREN REMAIN ENTHRALLED BY LEGO AND SYLVANIAN FAMILIES)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

10:03 Tyskland: IFO-indekset udvikler sig bedre end ventet
09:31 Chipproducenter og kabelvirksomheder vakler oven på kinesisk lancering af chatbot
09:19 Vestas har udsigt til nogle travle år i USA trods Trumps vindmodstand forudser Sydbank
09:12 Aktier/åbning: Pandora holder C25-nedtur tilbage efter løftet anbefaling
08:55 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start i negativt marked
08:23 Aktier/tendens: Pandora høster roser fra USA i trykket marked
08:02 Det danske detailsalg steg marginal i julemåneden sidste år
07:45 Kina går ind i AI-kapløbet med chatbotten Deepseek
07:37 Råvarer: Oliepriserne falder da Trump gentager opfordring til Opec om at sænke priserne
06:42 Asien: Amerikanske futures dropper efter kinesisk fremstød med kunstig intelligens
06:36 Pandora får løftet anbefalingen af amerikansk finanshus: Sætter højeste kursmål blandt analytikere
06:36 Vestas får sænket kursmålet hos Goldman Sachs
06:34 Kinesisk aktivitet i fremstillingssektoren viser tilbagegang i januar
06:34 Kina: Industriens overskud steg 11 pct. i december men faldt 3,3 pct. i hele 2024
06:32 Asien: Amerikanske aktiefutures dropper oven på kinesisk fremstød med kunstig intelligens
06:32 Valuta: Toldtrusler og hævngerrighed bag let styrket dollar
06:32 USA/T-bond: Obligationsmarkedet i venteposition før rentemøde og toldnyt
06:32 USA/lukning: Mindre fald trukket ned af Nvidia og Texas - stort dyk i vente mandag
06:30 Kalender med link - mandag den 27. januar
17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op