Tirsdagens internationale avisuddrag med Rusland, Roche og Audi

Udgivet den 30-12-2014  |  kl. 07:19  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

RUSSISK BNP FALDER FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR

Ruslands økonomi skrumpede i sidste måned for første gang i fem år, som følge af et kraftigt fald i olieprisen og et ligeså voldsomt fald i værdien af den russiske valuta, rublen. Bruttonationalproduktet krympede dermed med 0,5 pct. i november i verdens ottende største økonomi. (RUSSIAN GDP FALLS FOR FIRST TIME IN FIVE YEARS)

NY FRYGT FOR POLITISK URO I GRÆKENLAND EFTER UDSIGT TIL AFSTEMNING

Frygten for en politisk krise i Grækenland er atter blusset op, efter at det græske parlament mandag forkastede premierminister Antonis Samaras' kandidat til præsidentposten. Dermed skal grækerne til valg den 25. januar, hvilket kan sende det venstreorienterede og gælds-kritiske parti Syriza til magten. (FEARS FOR FRESH GREEK CRISIS AFTER POLL CALLED)

BURGERKÆDE VIL VÆRE NY PÅ BØRSEN

Den amerikanske burgerkæde Shake Shack vil snart kunne handles af fastfoodglade investorer på børsen i New York. Det står klart, efter at kædens grundlægger Danny Meyer mandag søgte om en tilladelse, til at udstede aktier for 100 mio. dollar, for at hente kapital til en udvidelse i USA og internationalt. (DANNY MEYER COOKS UP SHAKE SHACK LISTING)

KINESISKE XIAOMI VÆRDISAT TIL 45 MIA. DOLLAR EFTER KAPITALREJSNING

Den kinesiske smartphoneproducent, der er førende på markedet i det ellers Apple-glade Kina, rejste mandag 1,1 mia. dollar i venture kapital, hvilket gør Xiaomi til verdens højst værdisatte tech-startup med en samlet markedsværdi på 45 mia. dollar. (XIAOMI FUNDRAISING VALUES GROUP AT $45BN)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

NYE TECH VIRKSOMHEDER NÅR REKORDHØJE VÆRDISÆTNINGER

Kinesiske Xiaomi, der fremstiller smartphones, er med en værdisætning efter en kapitalrejsning mandag på 45 mia. dollar prikken over i'et i et år, hvor antallet af nystartede tech-virksomheder har nået ekstreme højder. Xiaomi toppede dermed årets hidtidige højdespringer i form a appen Uber, der er 40 mia. dollar værd. (TECH STARTUP VALUES REACH THE SKY)

OLIEPRIS LUKKER I FEMÅRIGT LAVPUNKT PÅ FORVENTNING OM OVERPRODUKTION

Prisen på olie til levering i februar 2015 nåede mandag det laveste niveau siden maj 2009, på blot 53 dollar per tønde. Det kraftige fald kommer som følge af forventninger om fortsat overproduktion, og efter at nye tal har vist en stigning i USA's olielagre. (OIL PRICES CLOSE AT FIVE-YEAR LOWS ON GLUT EXPECTATIONS)

ROCHE SIKRER NØD-TILLADELSE FRA USA TIL EBOLA-TEST

Medicinalselskabet Roche meddelte mandag, at det har sikret sig en nød-tilladelse fra de amerikanske myndigheder til at udvikle en test for den smitsomme Ebola-virus, der i øjeblikket hærger i store dele af vest-Afrika. Testen vil kunne hjælpe sundhedsmyndigheder med hurtigere at inddæmme udbrud af sygdommen. (ROCHE SECURES EMERGENCY APPROVAL BY U.S. REGULATORS FOR EBOLA TEST)

GOLDMAN SACHS GØR KLAR TIL KAMP OM ESPÍRITO SANTO-LÅN TIL 835 MIO. DOLLAR

Den amerikanske storbank Goldman Sachs gør sig for tiden klar til et slagsmål med Portugals centralbank om tilbagebetaling af et lån på 835 mio. dollar til den portugisiske storbank Banco Espírito Santo, der tidligere i år måtte reddes af centralbanken. Goldman Sachs' lån er blevet lagt i skraldebanken efter Espírito Santo af centralbanken. (GOLDMAN SACHS READIES FOR A FIGHT OVER $835 MILLION LOAN TO BANCO ESPÍRITO SANTO)

AUDI HÆVER INVESTERINGER TIL 29 MIA. DOLLAR

Den tyske bilproducent Audi hæver sit investeringsniveau til 29,3 mia. dollar over de næste fem år, meddelte selskabet i weekenden. Det er 2 mia. mere end hidtil planlagt. Milliarderne skal gå til investeringer i nye modeller og fabrikker, samt ny teknologi. (AUDI LIFTS INVESTMENTS TO $29 BILLION)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

FRYGT FOR RUSSISK RECESSION EFTER FØRSTE SAMMENTRÆKNING AF BNP I 5 ÅR

Faldende oliepriser, sanktioner fra en vestlig koalition og en skrøbelig valuta har alt sammen bevirket et fald i Ruslands bnp på 0,5 pct. i november i forhold til samme måned sidste år. Det har skabt frygt for en længerevarende recession i russisk økonomi. (RUSSIAN RECESSION FEARS AS ECONOMY SHRINKS FOR FIRST TIME IN FIVE YEARS)

GMAIL BLOKERET I KINA

Googles populære email service Gmail har fra i fredags været blokeret i store dele af Kina efter flere måneder med afbrydelser af tjenesten. Kritikere giver statens såkaldte "Great Firewall of China" og censur skylden. Google selv er ikke blevet notificeret om nogen censur, men har blot observeret et kraftigt fald i antallet af brugere på sin tjeneste siden fredag. (GMAIL BLOCKED IN CHINA)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk