Tirsdagens obligationer: Højere renter før hæsblæsende ugeafslutning

Udgivet den 29-10-2024  |  kl. 17:01  |  

Renterne på det danske obligationsmarked kravlede lidt op tirsdag forud for en hæsblæsende afslutning på ugen med vigtige nøgletal både onsdag, torsdag og fredag.

Tirsdag overraskede forbrugertilliden i USA markant positivt med opgørelsen for oktober, men det blev nogenlunde opvejet af skuffende tal for stillingsopslag, der viste et større fald i september end ventet.

Efter de blandede tal steg renterne yderligere et nøk, og renten på den tiårige danske statsobligation endte 4 basispoint højere i 2,15 pct.

Den amerikanske forbrugertillid overraskede markant positivt op til præsidentvalget i næste uge. Det skete med et voldsomt hop til indeks 108,7 - det højeste niveau siden januar - fra 99,2 måneden før.

Dagens andet vigtige amerikanske nøgletal for udviklingen i ledige stillinger, den såkaldte Joolts-opgørelse, skuffede omvendt, idet de amerikanske arbejdsgivere kun søgte 7,443 mio. nye medarbejdere til ledige stillinger i september, mens økonomer ifølge Bloomberg News havde ventet 8,0 mio. jobopslag.

- Samlet set underbygger dagens tal billedet af et arbejdsmarked, som er ved at køles gradvist ned. Tendensen til afkøling af arbejdsmarkedet kan godt komme til at vende mod en stramning og dermed også mindre plads til lavere renter, hvis tilførslen af migranter til arbejdsmarkedet bliver begrænset, som især Donald Trump er gået til valg på, skriver chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank i en kommentar.

Senere på ugen venter en række andre vigtige opgørelser fra USA, herunder væksttal onsdag, centralbankens vigtigste inflationsindikator torsdag samt den månedlige arbejdsmarkedsrapport fredag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Forsvarsaktier i udbrud i rekordfokuseret marked
17:18 Gubra er blevet over én millard mere værd efter ny aftale - den store fest løjede dog af
17:08 Mandagens obligationer: Solidt rentehop på udsigt til store investeringer i Europa
17:06 Mandagens aktier: Gubra festede mest i investeringsfokuseret marked
16:59 Huscompagniet får lavere kursmål hos Carnegie
16:31 TSMC rygtes på vej med kæmpeinvestering: Vil bruge 100 mia. dollar på chipproduktion i USA
16:10 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til