Tirsdagens obligationer: Rentefald på nøgletalsfattig dag
Renten faldt stille og roligt i tirsdagens handel uden der var tunge nøgletal til at påvirke.
Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte i 2,42 pct. - 3 basispoint lavere end mandag. Faldet herhjemme var lidt mindre end på det tyske marked, hvor den tiårige rente faldt godt 5 basispoint.
Renten indledte ellers handlen med en beskeden stigning.
Der var heller ikke mange makroøkonomiske indslag til at sætte retningen tirsdag.
Fra Danmark blev der offentliggjort en let faldende forbrugertillid for juli. Tirsdag eftermiddag kom der foreløbige forbrugertillidstal for juli fra eurozonen
Fra USA var salg af eksisterende boliger eneste punkt på dagsorden. Det landede lidt lavere end ventet, men rykkede heller renterne.
Investorer holder sig lidt på sidelinjen til senere på ugen. Fredag offentliggøres ugens vigtigste nøgletal - den amerikanske inflationsindikator PCE-kerneprisdeflatoren.
PCE-prisdeflatoren - eller indekset over personlige forbrugsudgifter - er et mål for den amerikanske befolknings udgifter til varer og tjenesteydelser. Og kerneprisindekset, PCE Core, er den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, foretrukne inflationsmål.
Det ventes på årsbasis at falde til 2,4 pct. fra 1,6 pct. i maj ifølge estimater fra Bloomberg.
Fredagens tal er et af de helt tunge i vurderingen hos Federal Reserves pengepolitiske udvalg af renten.
Næste møde finder sted i næste uge. Det er det sidste pengepolitiske møde inden sommerferien løber at stablen.
Inden fredag er der onsdag PMI-erhvervstillidstal fra blandt andet eurozonen og USA, og torsdag kommer den amerikanske BNP-rapport.
.\\˙ MarketWire
Tags: Bonds❯ Danmark❯ Market Close❯