TK Development vil investere 50 mio EUR i Bulgarien

Udgivet den 12-06-2007  |  kl. 09:47  |  

TK Development vil muligvis investere 50 mio. EUR i byen Pleven i Bulgarien, hvilket vil skabe op mod 1.000 job i området. Det blev diskuteret på et møde med repræsentanter fra Pleven kommune.

Det sker i kølvandet på en tidligere udmelding af TK Develoment om, at Bulgarien er et interessant marked. Administrende direktør for TK Development Frede Clausen har tidligere overfor NetPosten.dk udtalt:

- Et andet spændende marked er Bulgarien. Umiddelbart har vi ikke noget konkret, da vi ikke har købt noget endnu, men vores første sondering viser os, at der en masse spændende muligheder i Bulgarien, og vi ser positivt på det bulgarske marked, fortalte han.

Nu ser det ud til at TK Development er ved at realisere ideerne.

Projektet vil i givet fald blive lavet i samarbejde med Pleven kommune, men der er ikke nogle konkrete informationer om samarbejdet endnu.

/asb

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder