TKD sælger kontorprojekt til Pensionsdanmark for 126 mio. kr.

Udgivet den 25-02-2014  |  kl. 10:02  |  

TK Development har betinget solgt et kommende markant kontorprojekt i Aalborg til Pensiondanmark for 126,1 mio. kr. Det oplyser selskabet.

Projektet ligger i et udviklingsområde ved Aalborgs østlige havnefront, hvor koncernen tidligere blandt andet har udviklet og solgt domicilbyggeri til KMD.

Der er tale om et kontordomicil på 6000 kvm med tilhørende p-faciliteter.

- Investeringen er en del af Pensiondanmarks satsning på stabile alternativer – herunder kvalitetsejendomme udlejet til solide lejere på lange lejekontrakter, som kan tilbyde en stabil og ikke særlig konjunkturfølsom indtjening og et forventet afkast pænt over obligationsrenten, skriver TKD.

Salget vil bidrage til koncernens resultatskabelse i regnskabsåret 2015/16. TK Development fastholder resultatforventningerne for regnskabsåret 2013/14.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder