Torm direktør satsning endte i fiasko

Udgivet den 05-05-2010  |  kl. 06:54  |  

Bestyrelsen i Torm har spillet højt spil med selskabets direktørskifte og tabt med et brag. Selskabet kan blive hårdt ramt vurderer en række eksperter til dagbladet Børsen onsdag.

Seks ledere i D/S Torm forlod i sidste uge rederiet til fordel for det nystiftet rederi Hafnia Management. Postyret opstår efter blot en måned efter at Torm’s bestyrelse fik løst konkurrenceklausulen for topchef Jacob Meldgaard i D/S Norden så han kunne blive nyansat i Torm.

- Torms bestyrelse har foretaget en meget stor ledelsesmæssig satsning midt i en voldsom krise ved at hente sin topchef hos en konkurrent, som man tidligere har forsøgt fjendtligt at overtage. Det har udløst et ledelsesmæssigt vakuum på halvandet år, hvor beslutningerne har ladet vente på sig, og som har givet lederne særdeles god tid til at planlægge, hvordan de vil modtage den nye topchef, siger professor i ledelse og strategi ved Copenhagen Business School Flemming Poulfelt til avisen.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk