Torm FY: Stadig modvind i kulingstyrke

Udgivet den 13-03-2013  |  kl. 08:37  |  

Rederiet Torm sejlede i 2012 som ventet et enormt underskud hjem, og i 2013 er der også et mærkbart tab i vente. Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2012.

Underskuddet før skat blev på 579 mio. dollar, som rederiet havde forhåndsmeddelt 27. februar. I 2011 var underskuddet før skat 451 mio. dollar.

- Dette resultat er særdeles utilfredsstillende og er påvirket af særlige omkostninger på 336 mio. dollar inkl. omkostninger fra restruktureringen på 210 mio. dollar, et regnskabsmæssigt underskud fra aktiver bestemt for salg på 74 mio. dollar og nedskrivninger på 42 mio. dollar vedrørende FR8, skriver rederiet.

Resultatet blev nået på ryggen en omsætning, der faldt til 1121 mio. dollar mod 1305 mio. dollar. Driftsindtjeningen før af- og nedskrivninger (EBITDA) dykkede til et tab på 195 mio. dollar mod et underskud på 44 mio. dollar i 2011. Efter nedskrivninger, som kostede rederiet dyrt, var der et driftsunderskud på 449 mio. dollar.

- 2012 var et udfordrende år for shippingbranchen generelt, og i særdeleshed for Torm, som i en lang periode befandt sig i en usikker finansiel situation. Det lykkedes Torm at opnå en finansiel restruktureringsaftale, der giver selskabet stabilitet i den kommende periode Bestyrelsen er overbevist om, at Torm i samarbejde med sine vigtigste interessenter vil genskabe grundlaget for et stærkere selskab i fremtiden, udtaler bestyrelsesformand Flemming Ipsen i regnskabet.

Torm forventer i 2013 et underskud før skat på 100 til 150 mio. dollar. Forventningen er dog opgjort før eventuelle skibssalg og nedskrivninger, oplyser rederiet.

- I 2013 vil Torm fortsat have fokus på at forbedre resultaterne yderligere, herunder udbygge stærkere kunderelationer, sikre kvalitet på alle områder, leve op til de højeste standarder inden for sikkerhed, miljø og CSR samt at fortsætte arbejdet med omkostningseffektiv drift. Shippingmarkedet forventes fortsat at være volatilt, men Torm vil søge at drage fordel af den gradvise forbedring af markedsvilkårene, skriver Torm-ledelsen i regnskabet.

Torms gæld steg til 1868 mio. dollar ved udgangen af 2012 fra 1787 mio. dollar i starten af året. De likvide beholdninger var på 28 mio. dollar ved nytår, et fald fra 86 mio. dollar et år tidligere.

Tabel for Torm for 2012:

#

Mio. dollar FY 12: FY 11:

-------------------------------

Nettoomsætning 1121 1305

EBIT -449 -389

Resultat før skat -579 -451

Nettoresultat -581 -453

-------------------------------

#

Forventninger til 2013:

#

Mio. dollar Ved FY 12:

---------------------------

Res før skat* -100 til -150

---------------------------

#

* = Opgjort før eventuelle skibssalg og nedskrivninger.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:20 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
11:01 Nordea sætter gang i nyt aktietilbagekøbsprogram efter nye beregninger er på plads
11:00 Eurozonens inflation i september revideres ned til laveste siden april 2021
10:56 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
10:31 Nordea-topchef er komfortabel med forventninger til 2025
09:49 Novos kursmål sænkes til 1000 kr. fra 1050 kr. hos svenske SHB
09:13 Aktier/åbning: Nordea blæses frem på regnskabdag - Novonesis i fald på analysenyt
09:03 Obligationer/åbning: Renten stiger marginalt frem mod rentemøde
08:48 ECB's rentenedsættelse er så godt som sikker - Jyske Bank har fokus på centralbankchef
08:29 Taiwansk chipgigant brager forbi forventningerne
08:14 Aktier/tendens: Nordea med gode investornyheder i rampelyset - fokus rettet mod rentemøde
07:54 Nestlé nedjusterer efter turbulent periode med svag vækst
07:48 Analytiker om Nordea: Positivt med opjustering og timing af aktietilbagekøb
07:31 Råvarer: Oliepriserne stiger fra det laveste niveau i to uger
07:26 Novonesis får salgsanbefaling fra Citi - vækstmålene er for høje
06:55 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende renter før ECB-møde
06:46 Nordea skruer op for egenkapitalforrentningen i 2024
06:43 Asien: Blandet udvikling med fokus på kinesisk ejendomsmarked og amerikansk valg
06:26 Nordea får grønt lys af ECB til aktietilbagekøbsprogram på op til 250 mio. euro
06:24 Overraskende japansk eksportfald i september