Torm stiger efter opjustering

Udgivet den 17-06-2008  |  kl. 09:10  |  

Torm-aktien stiger fra morgenstunden, efter at selskabet opjusterede forventningerne til resten af året, inden markedet åbnede.

Selskabet venter nu et resultat før skat på mellem 275 og 295 mio. dollar mod tidligere ventet et resultat før skat på mellem 250 og 270 mio. dollar.

Og det belønner investorerne med at sende aktien ca. 4 pct. op kort inde i tirsdagens handel.

Det er en bedre indtjening i 2. kvartal på rederiets produkttankskibe, der ligger til grund for opjusteringen.

Af Lars Krøldrup, lk@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder