Torsana-selskab opfylder præklinisk milepæl

Udgivet den 17-06-2005  |  kl. 13:00  |  

I forbindelse med de kommende aktiviteter hen til et strategisk partnerskab med klinisk udvikling har T-cellic (et associeret selskab i Torsana) opfyldt en præklinisk milepæl som påviser, at cancers vækst kan forsinkes ved brug af nanopartikler, TC101c. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse.


Ved opnåelse af denne milepæl går selskabet ind i en ny fase. Adm. direktør Elsebeth Budolfsen har ønsket at træde tilbage og nuværende Executive Vice President R&D Karin Garre udnævnes til adm. direktør.

Ved samme lejlighed bliver Sten Verland selskabets nye bestyrelsesformand, og bestyrelsen organiseres med aktionærrepræsentanter med henblik på de annoncerede planer om strategisk partnerskab og salg af virksomheden.

I forbindelse med opnåelsen af milepælen foretager aktionærerne et kapitalindskud på 4 mio. kr., som vurderes at være nødvendigt for at sikre finansiering til de kommende aktiviteter hen til et strategisk partnerskab med klinisk udvikling. Torsana A/S deltager med sin forholdsmæssig andel og vil efter kapitalindskuddet fortsat besidde 25,9 pct. af selskabet.

T-cellic blev grundlagt af Torsana A/S i 2000 og har Scandinavian Life Science Venture, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Vækstfonden og Torsana A/S som primære aktionærer. T-cellic har tværfagligt samarbejde med en række ledende forskere fra Århus, København, Tyskland, Holland og USA.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder