Torsdagens aktier: ECB indikerede enden på renteløft og sendte C25 i vejret

Udgivet den 14-09-2023  |  kl. 17:04  |  
Arkiv: Foto

Renten i eurozonen blev torsdag sat op for tiende gang i træk, men det kan til gengæld også være sidste gang. Det vurderede flere økonomer i kølvandet af dagens rentemelding fra Den Europæiske Centralbank.

Det reagerede handlerne positivt på og sendte aktierne i vejret.

C25-indekset endte med et plus på 2,3 pct. i 1755,54, og det blev til stigninger til 22 ud af 25 aktier i det danske eliteindeks.

- Markedet reagerede positivt på meldingen og steg lige efter. ECB går på pause efter dagens stigning, og især bankerne stiger, siger Mads Zink, der er chefhandler hos Danske Bank, til MarketWire.

Jyske Bank lukkede med et plus på 2,6 pct. i 509 kr., mens Dansk Bank steg 1,9 pct. til 158,80 kr.

Helt i top lå Genmab dog uden umiddelbart selskabsspecifikt nyt. Aktien steg 6,9 pct. til 2710 kr.

Blandt sidepapirerne dykkede Chemometec efter en skuffende prognose for det nye forskudte regnskabsår.

VESTAS I KRIDTHUSET HOS DEUTSCHE BANK

Vestas var endnu en gang at finde i toppen af C25-indekset efter en løftet anbefaling hos Deutsche Bank, der nu siger "køb" til aktien med et uændret kursmål på 200 kr.

Dog satte Redburn sit kursmål ned til 297 kr. fra 356 kr., mens fastholdte sin købsanbefaling

Efter syv handelsdage i træk med kursfald fik Vestas-aktien onsdag tiltrængt opmuntring med et solidt plus på 5,3 pct., og torsdag steg aktien 4,8 pct. til 158,02 kr.

Foruden det løftede kursmål fik aktien også en hjælpende hånd fra EU, vurderer Mads Zink.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har nemlig meldt om nye tiltag, der skal sætte fart på opsætninger af vindmøller.

Mads Zink er dog påpasselig med at kalde det et comeback for vindmølleproducenten og noterer, at aktien i starten af august lå til 180 kr.

Også Ørsted var gennem analytikermøllen, da Stifel sænkede sit kursmål for den pressede energikoncern til 519 kr. fra 628 kr. med en gentagelse af anbefalingen "hold".

Ørsted-aktien steg alligevel 4,9 pct. til 407,40 kr.

Derudover har transportkoncernen NTG fået indledt dækning af norske DNB med anbefalingen "køb" og et kursmål på 425 kr.

NTG-aktien lukkede med et plus på 9,7 pct. til 372,50 kr.

CHEMOMETEC FALDT EFTER SKUFFENDE PROGNOSE

Chemometec dykkede med 4,4 pct. til 357,60 kr., efter at selskabet, der blandt andet producerer analyseinstrumenter til celletælling, har leveret en skuffende prognose for det nye regnskabsår 2023/24.

Regnskabet for 2022/23 viste en opbremsning i væksten, da koncernen var ramt af et udfordrende marked.

Udfordringerne ser imidlertid ud til at fortsætte ind i det nye regnskabsår, da Chemometec ser salget bakke med cirka 2-10 pct og driftsindtjeningen med omtrent 12-20 pct.

Aktien var fra start nede med omkring 18 pct. Det var ifølge Mads Zink en overreaktion, og det vurderes, at dagens endelige fald er mere retvisende.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:14 Aktier/åbning: C25 går mod strømmen i Europa - Vestas og Novo tynger
09:07 Novo bombarderer amerikanske tv-seere med reklamer for Wegovy
08:59 Obligationer/åbning: Stilhed før nøgletalsstormen
08:49 Forsikrings- og pensionssektor fik positivt afkast i maj viser tal fra Nationalbanken
08:30 Aktier/tendens: Udsigt til grøn start på stille dag - Novo giver igen efter Biden-kritik
07:27 Novo om Bidens kritik af priser: Et komplekst problem misbruges til politiske formål
07:18 Råvarer: Oliepriserne stiger på fald i amerikanske olielagre
07:01 Obligationer/tendens: Sværm af nøgletal med enkelte afbrydelser fra ECB og Fed
06:41 Asien: Amerikanske kommentarer sender positive signaler gennem markedet
06:33 Massivt fald i japansk service-PMI i juni bekæftes og uddybes
06:32 Asien: Amerikanske kommentarer sender positive signaler gennem markedet
06:32 Valuta: Dollartrend brudt af centralbank-kommentarer
06:32 USA/T-bond: Powell talte renter lidt ned
06:32 USA/lukning: Endnu en omgang rekorder - trukket af Tesla, Apple og Amazon
06:30 Kalender med link - onsdag den 3. juli
06:29 Topdanmark får skåret kursmålet: Britisk storbank lægger sig snært op ad Sampos bud
17:54 Danskerne kastede kærligheden efter amerikansk teknologiaktie i juni
17:50 Europa/lukning: Sur stemning ramte fransk ISS-rival
17:14 Den daske valutareserve vokser - Nationalbanken udlod intervention for 16. måned i træk
17:06 Tirsdagens aktier: Præsident Biden tog glansen af Novo i halvsurt marked