Amerikansk forbrugsvaregigant i hopla på ødsle forbrugere

Udgivet den 22-01-2025  |  kl. 15:42  |  

Den amerikanske forbrugsvarekæmpe Procter & Gamble får en god start på handelsdagen efter et bedre end ventet regnskab, samt en kommentar om at forbrugerne køber dyrere varer.

I onsdagens første handler får det investorerne til at handle aktien op med 3,4 pct. til 167,11 dollar.

- Vi ser at forbrugerne køber dyrere varer, udtaler Procter & Gambles finansdirektør Andre Schulten i et interview efterfølgende ifølge Bloomberg News.

Det er vigtigt, da salgsfremgangen de seneste år har været drevet af højere priser. Mange forbrugsvareselskaber har brugt de højere priser til at opveje for højere omkostninger.

Den organiske volumenvækst blev på 2 pct. i det forskudte andet kvartal, hvilket er over analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 0,9 pct.

Det samlede salg er steget 2,1 pct. til 21,88 mia. dollar, hvilket er over analytikernes forventning på 21,55 mia. dollar.

Den bedre end ventede udviking er blandt andet trukket af Baby, Feminine & Family-care, der blandt andet omfatter Pambers og Tampax, hvor salget nåede 5,30 mia. dollar mod ventet 5,11 mia. dollar.

Salget i Fabric & Home-care, der blandt andet omfatter Ariel, landede på 7,58 mia. dollar mod ventet 7,51 mia. dollar. Her blev den organiske vækst på 3 pct. mod ventet 3,1 pct.

Samlet set blev den organiske vækst på 3 pct., hvor analytikerne ventede 2,35 pct.

Kerneindtjeningen per aktie steg til 1,88 dollar fra 1,84 dollar, hvor analytikerne ventede 1,86 dollar.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder