Torsdagens aktier: Rockwool fortrængte Mærsk, Ørsted og Carlsberg fra toppen på plusdag

Udgivet den 06-02-2025  |  kl. 17:10  |  
Maersk

Især Rockwool, men også Mærsk, Ørsted og Carlsberg fejrede torsdag de største kursmæssige triumfer efter handelsdagens overflod af regnskaber og nye kursmål for endnu en gruppe store danske C25-selskaber.

Omvendt drattede onsdagens vinder, Vestas, sammen med NKT og Coloplast til bunds i eliteindekset, som lukkede i 1789,84 eller 1,4 pct. højere end lukkeniveauet onsdag.

Generelt er var det som dagen før igen regnskaberne, som fyldte det meste af scenen, mens de makroøkonomiske og politiske begivenheder var henvist til sekundære roller.

- Jeg har været helt begravet i regnskaber i dag. Det er dem, der styrer, så jeg har ikke set, at der skulle være noget makro af betydning. Men jeg tror det ikke, erkender chefaktiehandler i Danske Bank Mads Zink.

ROCKWOOL I SLUTSPURT

I de sidste handelsstimer spurtede Rockwool til tops i C25-indekset efter fremlæggelse af kvartalsregn med såvel omsætning som driftsoverskud og udbytte over det ventede. Og samtidig er koncernens forventninger om en salgsvækst på en lav encifret procentsalt og en EBIT-margin på 16 pct. i 2025 på linje analytikernes estimater. Aktien steg markant 16,0 pct. til 2894 kr.

Undervejs overhalede isoleringsaktien Mærsk-aktierne som lukkede med et plus på 7,6 pct. til 11.310 kr. for A-aktien som kvittering for et opløftende årsregnskab, hvor både overskuddet på 6,2 mia. dollar og omsætningen på 55,5 mia. dollar overgik analytikernes forventninger.

Derudover overraskede rederiet allerede onsdag aften med meddelelse om genoptagelse af sit aktietilbagekøb for 14,5 mia. kr.

- Markedet kan lide det, de har set fra Mærsk, og det har en stor betydning for kursstigningen, at Mærsk synes, at de nu befinder sig i en position, hvor de kan starte aktietilbagekøb, mener Mads Zink.

Også energikæmpen Ørsted blev distanceret i de sene handelstimer. Aktien steg 6,7 pct. til 300, fordi der lægges vægt på planen om justering af kapitalstrukturen som blandt andet inkluderer en reduktion af investeringsprogrammet frem til 2030 med 25 pct.

Selve regnskabet rammer inden for skiven, mener chefaktieanalytiker i Sydbank Jacob Pedersen.

CARLSBERGS FORVENTNINGER I FOKUS

For Carlsbergs vedkommende var der fokus på de forventninger, bryggerikoncernen lagde frem i forbindelse med årsregnskabet. De lyder på en salgsvækst på 1-5 pct. inklusive en negativ påvirkning på 2,3 pct.point fra tabet af San Miguel i Storbritannien. Analytikerne ventede en vækst på 2,8 pct. - tæt på midtpunktet af prognosen.

- Der er både plusser og minusser i Carlsberg, som jeg ser det. Men plusserne er lidt større, siger Mads Zink.

Resultatet var meget som ventet, konstaterer han.

- Og vækstforventningerne ser fine nok ud, og vi ser forventningerne som lidt af en "relief", bemærker chefaktiehandleren.

Bryggeriaktien blev løftet 8,0 pct. til 792 kr.

NYE KURSMÅL TIL NOVO OG PANDORA

Med til at trække op i C25-indekset var også Novo Nordisk og Pandora, som begge fik nye kursmål efter præsentation af regnskaber onsdag.

JPMorgan har sænket kursmålet for Novo Nordisk på 1000 kr. fra 1050 kr., men ser alligevel et potentiale på over 60 pct. og fastholder anbefalingen "overvægt". Aktien steg 2,5 pct. til 635 kr. efter onsdagens plus på 4,5 pct. efter medicinalkoncernens fremlæggelse af rekordregnskab.

Pandora fik løftet kursmålet til 1070 kr. fra 1000 kr. af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, og aktien steg 0,4 pct. til 1347 kr.

VESTAS PÅ LILLE TILBAGETOG

Nederst i C25-indekset faldt Vestas 2,3 pct. til 107 kr., efter at en håndfuld børshuse - DNB, SEB, ABG, BNP Paribas og Barclays - nedjusterede deres kursmål for aktien. Onsdag steg Vestas markante 8,4 pct. efter fremlæggelse af positivt overraskende regnskab.

- Det kan godt være, at det var lige lidt for meget, tænker Mads Zink som forklaring på, at aktien tog på nedtur torsdag.

Torsdag morgen kom GN med kvartalsregnskab med et mindre driftsoverskud end ventet, men bedre omsætning end ventet. Forventninger til 2025 er også til den skuffende side, og den umiddelbare reaktion var kursfald fra børsåbningen inden et løft i dagens løb. Men ved lukketid lå aktien i minus med 1,1 pct. til 149 kr.

NKT faldt 1,8 pct. til 451 kr., efter at den schweiziske storbank UBS havde indledt dækning af aktien med anbefalingen "sælg" og et kursmål på 435 kr.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab
13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant