Torsdagens aviser med Lego, STG og Carlsberg

Udgivet den 11-03-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

LEGO SLÅR ALLE REKORDER OG SPURTER FRA KONKURRENTERNE

Lego leverer største omsætning og overskud nogensinde. Det direkte salg til forbrugerne er steget 21 pct. Det er dobbelt så meget som gennemsnittet på legetøjsmarkedet. (Forside, side 6-7)

NU AFGØRES KAMPEN OM TELEBRANCHENS 5G-FREMTID

Stregerne til de næste 20 års teleinfrastruktur bliver nu sat. Kritikere frygter konkurrencefordel til TDC. (Side 2)

VIL INVESTERE MASSIVT I GRØN BRINTVÆKST

Green Hydrogen Systems, der kan være på vej på børsen, har store skaleringsplaner og skruer op for investeringerne. (Side 8)

CORONA HAR GIVET SMV'ER ANLEDNING TIL NYTÆNKNING

Coronakrisen har været hård ved smv'erne, men har også givet anledning til nytænkning med et godt resultat. (Side 10)

SKIBSFARTEN HOLDT NÆSTEN EKSPORTSKANSEN I 2020

Offshore-rederiet Ziton gik tidligt i gang med privat testning for at undgå smittede besætninger - og det gav pote. (Side 12)

M&A-HUS VIL IND I KAMPEN OM MINDRE BØRSNOTERINGER

Clearwater tjener millioner i forbindelse med salg af virksomheder, og nu vil rådgiveren have en bid af børsmarkedet. (Side 14)

STG-TOPCHEF FORGYLDES AF VILD UDVIKLING I CIGARKÆMPE

Scandinavian Tobacco Group sendte et rekordstort antal ordrer ud, og salget af cigarer og andet tobak oversteg for første gang 8 mia. kr. og den stærke udvikling fortsætter i 2021. (Side 16)

DANSKE BANK: KLIMAREGLER ÆNDRER KONKURRENCEN

Klimamærkning af investeringer bliver nyt konkurrenceparameter for Danske Bank, efter at ny EU-forordning trådte i kraft onsdag. (Side 18)

MARKEDER KLAR TIL AT TESTE ECB'S VILJE

Afgørende rentemøde i ECB torsdag, der vil afgøre, hvilken retning de lange renter tager. (Side 27)

CORONA FÅR PRIVATE INVESTORER TIL AT VÆLTE IND I AKTIEMARKEDET

Nordnet kalder bølgen af nye investorer, som coronakrisen har trukket ind i aktiemarkedet, "et investeringsboom". (Side 28-29)

BERLINGSKE BUSINESS

ET ÅR SIDEN CORONATRUSLEN LUKKEDE STORE DELE AF ERHVERVSLIVET

Hotelbranchen er på dybt vand, topledere mister tillid til regeringen - og erhvervsminister Simon Kollerup (S) slår fast, at hans hjerte banker for Danmarks hårdt ramte selvstændige. I dag er det præcis et år siden, at coronatruslen lukkede store dele af erhvervslivet. (Forside, side 4)

LEGO-OPTUR FORGYLDER TOPCHEF OG EJERNE

Verdens største legetøjsproducent slog i 2020 alle rekorder. Familien bag LEGO hiver 8 mia. kr. ud, og topchef Niels B. Christiansen får stor belønning for de flotte resultater under coronakrisen. (Side 2)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

LEGO BRAGER FREM

På trods af coronaudbruddet har Lego i 2020 leveret sit bedste regnskab nogensinde . De enorme investeringer i både digitalisering og nye fysiske butikker begynder nu for alvor at kaste af sig. I 2020 satte koncernen rekord og tog markedsandele i alle væsentlige markeder. (Forside, side 14-15)

CARLSBERG OPGIVER NORDIC-ØL TIL BRITERNE

Carlsbergs fælles selskab med Marstons dropper salget af den alkoholfri øl Nordic i Storbritannien. ISide 4)

CORONAKRISEN HAR EFTERLADT RELYON NUTEC PÅ DYBT VAND

Coronakrisen har rykket Relyon Nutec ét år tilbage i målet om at transformere den tabsgivende tidligere Falck-koncern. Trods nye nedlukninger ser 2021 dog markant bedre ud. (Side 16)

DE GRØNNE BØRSKOMETER STYRTER FRA HIMLEN - OG DER ER FART PÅ FALDET

Ørsted og andre grønne kometer har mistet op til en tredjedel af deres værdi. Klimafesten er ovre for nu, vurderer to strateger. (Side 16)

PRESSET STIGER PÅ ECB'S CHRISTINE LAGARDE

Stik imod intentionerne stiger obligationsrenterne i Europa, og det kan ramme det økonomiske opsving. (Side 18)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:53 Europa/lukning: Luksusaktierne og mineselskaberne tyngede mest i rødt marked
17:04 Tirsdagens aktier: Skuffende meldinger fra Kina trak Carlsberg til bunds
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten dansede på stedet nær højeste niveau i en måned
16:51 Aquaporin nedjusterer: Storkundes manglende ordrer halverer salgsprognosen
16:34 Parken: Storaktionær skyder rygte om købstilbud ned
16:28 Olieprisen er på hælene efter manglende hjælpende hånd fra Kina
15:44 Weightwatchers stiger 17,5 pct. efter tilføjelse af Wegovy-stof til vægttabsprogram
15:40 USA/åbning: Kinesiske aktier falder tungt i ellers grøn start
15:36 Nordfyns Bank opjusterer efter højere kursreguleringer og lavere nedskrivninger
15:01 Ørsted: Equinor er åbne over for enhver styrkelse af selskabet
14:42 USA/tendens: Alibaba går til bunds med landsfæller efter skuffende økonomisk støtte
13:54 Coloplasts anbefaling sænket af Morgan Stanley: Kursen er blevet for høj
13:24 Europa/aktier: Skuffende meldinger fra Kina lægger pres på mine- og luksusaktierne
12:54 ECB-topfolk ser med "åbent sind" på ny rentenedsættelse
12:29 Pepsico nedjusterer vækstprognosen efter svagt tredje kvartal
12:03 Mærsks kursmål reduceres 9 pct. af britisk storbank
11:56 Obligationer/middag: Renten fortsætter nær højeste niveau i en måned
11:37 Aktier/middag: Nedslående nyt fra Kina sender Carlsberg til bunds
11:08 DSV får genoptaget dækning med købsanbefaling og løftet kursmål hos Nordea
10:52 Cheføkonom: Den danske økonomi er i behersket fremgang