Torsdagens aviser med Nordea, Vestas og ECB

Udgivet den 22-07-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

NORDEA SLÅR EUROPÆISK AKTIEREKORD FOR STORBANKER

Med Frank Vang-Jensen som koncernchef har Nordeas øget aktiekursen med 45 pct. og markedsværdien med 90 mia. kr. siden september 2019. Aktiespurten overgår alle andre europæiske storbanker. Opskriften lyder på behov, service og færre omkostninger. (Forside, side 6-7)

JYSKE LUFTHAVNE LOKKER MED FLERE NYE RUTER

Nye haleror på vej i to af de store vestdanske lufthavne - heraf to datterselskaber i Lufthansakoncernen. (Side 2)

BIOTEKSELSKAB HENTER 350 MIO. KR. TIL BLØDEREVENTYR

Baseret på et skrinlagt forskningsprojekt fra Novo Nordisk har biotekselskabet Hemab efter kun et halvt års eksistens rejst tæt på 350 mio. kr. fra Novo Holdings og en række internationale investorer. Drømmen er at overgå amerikanske Alexion inden for sjældne sygdomme og opbygge en stor dansk virksomhed. (Side 4)

NY POLITIK I ECB, MEN FLERE ÅR MED MINUSRENTER VENTER

Med lave forventninger holder ECB torsdag det første rentemøde efter ændring af den pengepolitiske ramme med nyt inflationsmål. (Side 14)

MARKANT RENTEDYK SKABER NYE MULIGHEDER FOR AKTIEINVESTORER

Den tiårige amerikanske rente er faldet kraftigt. Nordea og Danske Bank fastholder cyklisk overvægt, og Sydbank peger på eksponerede danske aktier. (Side 16-17)

BERLINGSKE BUSINESS

PENGEREGN OVER NORDEA-AKTIONÆRER EFTER CORONAÅRET

Nordea kom onsdag med regnskab for årets andet kvartal, som viser, at Nordens største bank har haft et pænt milliardoverskud. Det rummer samtidig historien om en økonomisk situation i samfundet, der er langt bedre, end hvad mange frygtede under coronakrisen. Men det er stadig for tidligt at sætte det sidste punktum. (Forside, side 6)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

21,6 MIA. KR. PÅ VEJ TIL NORDEAS AKTIONÆRER

Nordea tjente i årets andet kvartal 7,6 mia. kr. Det er en firedobling i forhold til samme kvartal året før. Det har fået topchef Frank Vang-Jensen i gavehumør, og storbanken er klar til at udbetale næsten 22 mia. kr. i udbytte til aktionærerne. (Forside, side 4-5)

NYE TAB FOR TELIA DANMARK

Telia Danmark går igen tilbage rent økonomisk. Det viser selskabets seneste halvårsregnskab, der udkom onsdag. (Side 4)

FRYGT FOR FREMTIDEN FÅR VIRKSOMHEDER TIL AT SØGE I RENTESIKKERHED

Flere virksomheder skifter de variable realkreditlån ud med lån med en fast rente. Inflationsspøgelset skræmmer. (Side 6-7)

VESTAS MENER STØRRE DELE AF VINDMØLLEPRODUKTION BØR OUTSOURCES

Vindmølleproducenter bør outsource en større del af produktionen til underleverandører, så man kan deles om investeringer og hæve lønsomheden i en udfordret branche, lyder det fra Vestas. (Side 8-9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer