Torsdagens avisuddrag med Mærsk, Jyske Bank og Danske Bank

Udgivet den 25-09-2014  |  kl. 07:25  |  

BØRSEN

LAVERE AFGIFTER PÅ BILER KAN SKABE 10.000 JOB

Nye tal fra finansministeriet viser, at en lettelse af registeringsafgiften på 5 mia. kr. kan skabe 10.000 nye job. Det er en langt mere effektiv måde at skabe flere job på end f.eks. en lettelse af topskatten. (forsiden, side 6 og side 7)

MÆRSK: SEKS UD AF OTTE SELSKABER I TOPPEN AF DERES INDUSTRI

Presset stiger på Damco og Maersk Tankers, der bliver sejlet agterud af deres konkurrenter. De står i stærkt kontrast til de øvrige Mærsk-selskaber, der har langt højere indtjeningsgrad end gennemsnittet i industrien. Hos koncernledelsen er man klar over, at logistikvirksomheden Damco næppe kommer til at generer store overskud, mens Maersk Tankers netop har lanceret en strategi med driftsbesparelser. (side 8 og side 9)

DANSK VINDSELSKAB VIL HENTE KAPITAL I LONDON

Det danske vindmølleselskab Windar Photonics har forgæves forsøgt at rejse kapital i Danmark til en global satsning. Derfor har selskabet nu følt sig nødsaget til at flytte hovedkontoret til London og gå efter en børsnotering på AIM-børsen i London. (side 10)

BANEINVESTERINGER SKABER UDBUDSDOOM

Danske rådgivere og entreprenører kan vente en stor stigning i antallet af opgaver, når investeringer for over 80 mia. kr. på det danske jernbanenet skal realiseres over det næste årti. Den administrerende direktør i Banedanmark erkender, at hele entreprenørmarkedet skal i spil for at få tilstrækkelig kapacitet. (side 12 og side 13)

BERLINGSKE BUSINESS

QATAR VIL ÆNDRE MÆRSK-AFTALE

A.P. Møller Mærsk erkender for første gang, at det er sandsynligt, at betingelserne for selskabets centrale kontrakt i Qatar bliver ændret. Licensaftalen udløber i 2017, og det er sandsynligt, at vilkårene bliver mindre gunstige for Mærsk, da Qatar forsøger at stramme grebet om landets oliereserver. (forsiden, side 10 og side 11)

DANSKE BANK: VIL GENOPLIVE ANDELSFORENING

Andelsforeningen AB Bangsbohus har længe forsøgt at blive erklæret konkurs, da foreningen står med uoverskuelige økonomiske problemer og en stor gæld til Danske Bank. Danske Bank risikerer et stort tab, hvis foreningen erklæres konkurs og har længe modsat sig dette. Mandag blev foreningen alligevel erklæret konkurs, hvilket har fået banken til at kære konkursdekretet. (side 4)

INDUSTRIARVINGER TABER OVER EN MILLIARD

Arvingerne i Grundfos og Danfoss har tilsammen brugt mere end 1 mia. kr. på ventureprojekter. I Grundfos blev Grundfos New Business lukket ned blot to uger efter, at Mads Nipper tiltrådte som direktør i august, mens også Danfoss Venture er blevet lukket ned som et led i en strategi, der har fokus på koncernens kerneforretning. (forsiden, side 6 og side 7)

JYSKE BANK ALENE MED KRITIK AF INDGREB

Jyske Bank har kritiseret det nye indgreb mod dansk afdragsfrihed, men er tilsyneladende den eneste bank, der ønsker at kritisere Finanstilsynet offentligt. Danske Bank, Nordea, Sydbank og Nykredit ønsker ikke at kommentere sagen, men arbejder på et fælles høringssvar, der skal udarbejdes gennem Finansrådet ved et møde fredag. (side 10 og side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV & ØKONOMI

JYSK: PÅ VEJ MOD NYE MARKEDER

Dynekoncernen Jysk er klar til at igen øge væksten med global ekspansion gennem flere butikker og nye markeder. Jysk har længe haft kig på Grækenland som et muligt marked og har sat et mål på 50-75 butikker indenfor en kortere årrække. Belgien og Tyrkiet er herefter de mest oplagte lande, men koncernen kigger også mod Vestafrika, herunder Ghana og Elfenbenskysten. (forsiden, side 8 og side 9)

HACKERSAG PEGER MOD KINA

Hackerangrebet rettet mod Erhvervs- og Vækstministeriet i april 2012 trækker spor mod Kina. Det er det eneste hackerangreb som de danske myndigheder har kategoriseret som et statssponsoreret APT-angreb, og sporene peger mod Kina. Fra Kinas side afviser man anklagen. (forsiden, side 6 og side 7)

BOLIGMARKEDET ER I BEDRING

For første gang siden krisen er boligpriserne steget i to kvartaler i træk i alle landets regioner. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Huspriserne er steget med 3,3 pct., mens priserne på ejerlejlighederne er steget på 9,3 pct. Der er dog tale om meget forskellige stigninger på tværs af regionerne, hvor Region Nordjylland har den laveste vækst og Region Hovedstaden den højeste. (side 3)

MÆRSK: NY INVESTERING I SKIBE PÅ VEJ

Inden for det næste halve år vil Maersk Line foretage en ny investering på 3 mia. dollar i nye skibe. Fordi markedet har ligget underdrejet de sidste år, er der gået knap fire år, siden containerrederiet sidst har foretaget store investeringer i skibe. Udvikler markedet sig som forventet, står Maersk Line dog til at mangle skibe allerede i 2017. (side 4)

GADE ER FORTID FOR LANDBRUG OG FØDEVARER

Efter kun to år på posten i Landbrug og Fødevarer er Søren Gade fortid i den store brancheorganisation. De mange udgående aktiviteter medførte, at Gades kontor for ofte stod tomt og endte som en flaskehals, hvor mange interne beslutninger måtte vente. (side 10 og side 11)

VÆKSTEN TIL VERDENSHANDLEN NEDJUSTERES

WTO nedjusterer forventningerne til den globale handel. I april forventede WTO en stigning i verdenshandlen med 4,7 pct. i år, men det skøn er nu nedjusteret til 3,1 pct. For 2015 er prognosen nedjusteret fra 5,3 pct. til 4,0 pct. Nedskrivningen kommer efter skuffende importtal fra udviklingslandene i første halvår samt tal fra Tysklands erhvervsklima. (side 14 og side 15)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport