Torsdagens danske avisuddrag med DFDS, Lundbeck og SAS
BØRSEN
DFDS: VI SLÅS DAGLIGT MOD HACKERE
Angreb fra hackere får landets næststørste rederi, DFDS, til at skure voldsomt op for investeringerne i it-sikkerhed. Cyberanslag er den største trussel mod dansk erhvervsliv. (Forside, side 6-7)
NAVISION-RIGMÆND LÆGGER FORVALTER IND I FORMUEPLEJE
Jesper Balser, Torben Wind og Preben Damsgaard slår deres formueforvalter sammen med Formuepleje, som nu skal jagte Danmarks rigeste. (Side 8)
MTG VIL LOKKE FIRMAER MED I NYE TV-SATS
I stedet for kun at sponsorere en tv-udsendelse eller lave en reklame skal virksomhederne nu stå som afsender på produktioner. Det satser mediekoncernen MTG på, hvilket selskabet har haft stor succes med i både Norge og Sverige. (Side 9)
LUNDBECK UDEN NY TOPCHEF FORSINKER SVAR TIL INVESTORERNE
Medicinalkoncernen Lundbeck er landet i et dødvande, der næppe slipper op, før en ny topchef er fundet, og en ny strategi er annonceret til investorerne. (Side 13)
ØKONOMER SPÅR STØRRE LØNSTIGNINGER I 2018
Danskerne kan se frem til flere penge på lønsedlen i 2018, hvor den gennemsnitlige lønstigning vil ligge på 2,5 pct. Det forudser en række af landets førende økonomer. (Side 16)
UBEGRÆNSET TILLID TIL LANGVARIG AKTIEFEST I ÅR
Aktieåret 2018 begynder med nye rekorder i USA, og ifølge optimistiske eksperter fortsætter det i mange måneder endnu. (Side 18-19)
STORBRITANNIEN PÅ JAGT EFTER NYE HANDELSPARTNERE
Storbritannien går på jagt efter de handelsaftaler, der skal sikre briterne international handel, når brexit træder i kraft. Stillehavslandene kan blive briternes nye handelspartnere, men medlemskab af TPP er ikke en nem løsning for Storbritannien. (Side 20)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
REGNINGEN FOR OLIEPRISKRIGEN SKAL BETALES
Ikke siden Anden Verdenskrig er der fundet så lidt ny olie, og det kan koste dyrt. Ingen i den internationale olieindustri er dog overraskede over, at råoliepriserne har kurs mod 70 dollar per tønde. (Forside, side 12-13)
UVENTET STIGNING I OLIEPRISEN GØR ONDT PÅ ØKONOMIEN
Danske forbrugere kan mærke olieprisens stigning på pengepungen. Men udviklingen er godt nyt for flere store virksomheder - herunder olieindustrien i Esbjerg. (Side 6-7)
HØJ OLIEPRIS KAN GIVE DYRERE FLYBILLETTER
De stigende oliepriser gør ondt på flyselskaberne. SAS har udsigt til ekstra regning på 400 mio. svenske kr. og mere i fremtiden, hvis de nuværende priser holder. (Side 7)
MØRKE SKYER TRÆKKER SAMMEN OM LANDBRUGET
Dansk landbrug er på vej ned i en ny lavkonjunktur. Det kan blive fatalt for et stort antal landmænd, som aldrig er kommet sig over den seneste landbrugskrise. (Side 8-9)
ROYAL UNIBREW LUREDE HEINEKENS SVAGHEDER OG INDKASSERER GEVINSTEN
Det danske bryggeri Royal Unibrew har både ramt plet på sin opkøbsfærd. Pletskuddet bestod i, at bryggeriet gennemskuede partneren Heinekens svagheder. (Side 10-11)
BERLINGSKE BUSINESS
ADVARSEL: DANSKE VIRKSOMHEDER SKAL FORBEREDE SIG BEDRE PÅ BREXIT
Ifølge advokatfirmaet Kronmann Reumert er det på høje tid at tage en række konkrete skridt i brexit-forberedelserne for danske virksomheder på det britiske marked. (Forside, side 6-7)
KAPITALFOND OVERTAGER NORDENS STØRSTE GRØNTTORV FOR TRECIFRET MILLIONBELØB
Nordens største marked for frugt, grønt og blomster - Copenhagen Markets i Taastrup - bliver efter mere end 50 år som andelsprojekt nu overtaget af en kapitalfond. (Side 8-9)
DIGITALISERINGEN PRESSER GAMLE MONOPOLER UD AF KOMMUNERNE
Et stort ombygningsprojekt er igangsat i de 98 kommuner, som udskifter deres monopolsystemer med moderne it, der kan bruges på kryds og tværs i hele Danmark. (Side 10-11)
BRYAN GÖDDERT FÅR BETINGET FÆNGSEL I OPSIGTSVÆKKENDE SAG
Bryan Göddert har flere end 600 konkurser med sig i bagagen og er nu blevet idømt betinget fængsel i otte måneder. Sagen er vigtig, da den kan have en afskrækkende virkning, vurderer ekspert. (Side 13)
GOOGLE SENDTE TRECIFRET MILLIARDBELØB I SKATTESKJUL PÅ BERMUDA
Den amerikanske internetgigant flyttede 118 mia. kr. til Bermuda for at spare over 27 mia. kr. i skat. (Side 14)
/ritzau/FINANS
Tags: newspaper❯