UBS ser stadig patentkløft som Lundbecks store udfordring: Der er sket klare fremskridt

Udgivet den 19-12-2024  |  kl. 10:44  |  
Arkiv: Foto

UBS ser fortsat en truende patentkløft for flere af Lundbecks vigtigste produkter i de kommende år som det helt store spørgsmålstegn i aktiecasen.

Der er dog klare tegn på fremskridt i både selskabets egen pipeline og efter overtagelsen af Longboard Pharmaceuticals, der for nylig blev gennemført og giver det danske medicinalselskab nye kort på hånden på markedet for behandling af epilepsi.

Det vurderer børshuset i et analysenotat fra tirsdag, hvor kursmålet for Lundbeck sænkes til 45 kr. fra 49 kr., mens anbefalingen "neutral" fastholdes.

- Mens nøgleudfordringen for Lundbeck fortsat handler om måder at adressere den betydelige patentkløft mod slutningen af dette årti, viser pipelinen (sammen med Longboard-opkøbet) fremskridt med adskillige fase 3-studier på vej mod resultater fra 2026, skriver UBS blandt andet i notatet.

- Vi har set øget interesse i andet halvår efter en stærk eksekvering; nøglespørgsmålet er efter vores vurdering, hvorvidt den kommercielle succes kan fastholde momentum i 2025, mens pipelinen - det ultimative svar på Lundbecks patentkløft - har brug for tid til at modnes, fortsætter finanshuset.

Lundbecks B-aktie falder torsdag formiddag med 0,8 pct. til 40,84 kr. i et generelt negativt marked efter udmeldingerne fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag aften.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Comeback blev vendt til ny nedtur i toldforskrækket marked
17:56 Guldprisen stiger på Trumps "flip-flop" med told
17:08 Tirsdagens obligationer: Toneangivende rente når højeste niveau siden juli
17:06 Tirsdagens aktier: Genmab og Novo fortsatte ned ad slisken - Trump varslede mere told
16:42 Italiensk våbenproducent opjusterer - lægger 1 mia. euro til toplinjen
16:12 Rheinmetall-aktien mere end tidoblet siden krigens start: Ingen plads til fejl i onsdagens regnskab
15:22 Donald Trump vil fordoble told på canadisk stål og aluminium fra onsdag
15:06 Amerikanske jobopslag tager overraskende stort hop
14:53 USA/åbning: To ud af tre indeks fortsætter ned - Nasdaq og Tesla retter op
14:41 Citigroup sænker sit syn på amerikanske aktier til "neutral"
14:23 Amerikansk stormagasin melder sig i rækken af udfordrede butikskæder
13:22 USA/tendens: Slikker sårene oven på gigantudsalg - Tesla retter sig
12:48 Mærsk-topchef udnytter optioner og sælger aktier for knap 22 mio. kr.
12:43 Europa/aktier: Tyske Henkel sendes ned på tågede udsigter i afventende marked
11:55 Obligationer/middag: Tysk gældsplan sender renten i højeste niveau siden juli 2024
11:49 Southwest Airlines bryder med årelang tradition: Slut med gratis baggage
11:37 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
11:37 Aktier/middag: Nye klø til Genmab og Novo sender C25 i laveste niveau i fem uger
11:05 Ambu kan være på vej ind i et år med opkøb i milliardklassen
09:40 Obligationer/åbning: Renter stiger efter åbning til tysk investeringspakke