Torsdagens danske avisuddrag med Vestas, Noa Noa og Carlsberg

Udgivet den 15-06-2017  |  kl. 07:27  |  

BØRSEN

VÆLGERNE: THULESEN HAR MEST MAGT

Ny Greens-måling viser, at danskerne synes, Kristian Thulesen Dahl fra DF bestemmer mest i dansk politik. Lars Løkke Rasmussen får en andenplads af de adspurgte. (Forside, side 12-13)

GYLDNE TIDER FOR VIKARFIRMAER

Danske vikarbureauer stormer frem. Flere og flere kunder henvender sig hos firmaerne, der er nødsaget til at hente arbejdskraft fra udlandet. (Side 6-7)

UNGT IT-FIRMA PÅ VEJ MOD MILLIARD

På kun fire år er it-firmaet Egiss blevet en kæmpe salgssucces med store kunder som Sabmiller, Tetra Pak og Bestseller. Ejerne har store ambitioner, og i 2018 skal salget gerne runde en mia. kr. (Side 8)

NOVO-RIVAL GIVER NÆRMEST INSULIN VÆK TIL PATIENTER

Novo Nordisks franske konkurrent Sanofi udfordres på diabetesmarkedet i USA. Sanofi forsøger ihærdigt at holde på kunderne og forærer nærmest sin insulin væk til patienterne. (Side 9)

SUPERMARKEDER MISSER MERSALG VED RAMADAN

Danske dagligvarekæder går glip af potentielt mersalg ved ramadanen. Ekspert mener, det skyldes frygt for kundernes reaktioner. (Side 10)

BERLINGSKE BUSINESS

SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER MÅ UDLEVE VÆKSTDRØMMEN UDENOM BANKEN

Ny undersøgelse fra revisionsfirmaet FSR - danske revisorer viser, at små og mellemstore virksomheder har svært ved at få finansiering i banken og søger derfor mod alternative lånemarkeder. (Forside, side 4-5)

SOFTWAREPROGRAM SPARER BRÆNDSTOFFORBRUGET HOS REDERIER

Nyt softwareprogram sparede rederierne Torm og J. Lauritzen op mod 5 pct. af brændstofforbruget i 2016. Indtil videre har de sparet omkring 70 mio. kr. (Side 6)

KRISERAMTE VESTJYSK BANK ER POPULÆR HOS INVESTORERNE

Staten sælger sine aktier i Vestjysk Bank for en kr. stykket, men aktien stiger stadig på børsen. Analytikere beder investorerne om at tænke sig om, da de mener, at prisen er skruet for højt op. (Side 8-9)

BOHEME-KÆDEN NOA NOA TROR PÅ FREMGANG TRODS ENDNU ET STORT MILLIONUNDERSKUD

Tøjkæden Noa Noa kom ud af 2016 med et milliardunderskud, men overlever på grund af hjælpen fra Nordea. Kædens private investorer, der købte tøjkæden i 2014, tror på fremgang og kan se en forbedring gennem de seneste 14 måneder. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MILLIARDPROJEKTET LÜBKER GOLF RESORT OVERVEJER ALTERNATIVER EFTER REDNINGSPLAN FALDT TIL JORDEN

Lübker Golf Resort overvejer på baggrund af økonomisk modvind alternativer til, hvordan bygningerne kan anvendes. Aftalen med grundejerne, som skulle redde resortet, er faldet til jorden. (Forside, side. 6)

JOINT VENTURE MELLEM VESTAS OG MITSUBISHI HEAVY INDUSTRIES ER I UNDERSKUD EFTER TO ÅR PÅ MARKEDET

MHI Vestas Offshore har efter to år i havvindbranchen et underskud på 900 mio. kr. Dog var et underskud forventet, og selskabet er på samme niveau som det forventede underskud i det nye regnskabsår. (Side 3)

CARLSBERG OMGÅR FORBUD MOD REKLAME FOR ALKOHOL VED EM OG FIK MASSIV EKSPONERING

Carlsberg fik gennem smart markedsføring eksponering ved EM 2016 i Frankrig på trods af forbud mod reklamering for alkohol. Carlsberg har siden 1988 været den eneste sponsor inden for kategorien alkohol ved EM. (Side 5)

IFØLGE NØGLEVIDNER NØLER BAGMANDSPOLITIET I AMAGERBANKSAGEN

Amagerbankens mangeårige formand blev frikendt i straffesag. Nøglevidnerne mener, at det er bagmandspolitiets hurtighed, der er skyld i frifindelsen. (side 7)

FISKEMATADOR HIVER REKORDINDTJENING HJEM

Henning Kjeldsen Holding har ifølge det nye regnskab fiskekvoter til en bogført værdi af knap 800 mio. kr. og tjente i 2016 omkring 120 mio. kr. efter skat. (Side 9)

/ritzau/FINANS

(Ritzau Finans:Tlf:33300335,E-mail:finans@ritzau.dk,www.ritzaufinans.dk)

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

06:49 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation er onsdagens stjerne
06:41 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:34 People's Bank of China pumper store mængder af kontanter ud op til det kinesiske nytår
06:34 Morgan Stanley: Teslas aktiekurs kan fordobles
06:34 Ørsteds anbefaling hæves til "køb" - men kursmålet sænkes hos Arctic
06:34 Mærsk-konkurrenter i Asien er godt sejlende med plusser
06:32 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:32 Valuta: Lav aktivitet inden vigtige amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser inden onsdagens inflationsbrag
06:32 USA/lukning: Svingende handel endte i beskedent plus - Eli Lilly dykkede
06:30 Kalender - onsdag den 15 januar
06:30 Kalender med link - onsdag den 15. januar
17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse