Torsdagens internationale avisuddrag med Japan, fed og Facebook

Udgivet den 28-04-2016  |  kl. 07:48  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

FEDS BEKYMRINGER FOR VERDENSØKONOMIEN MINDSKES

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, signalerer, at bankens bekymring for den globale økonomi er lettet siden bankens seneste møde i marts. Den holder dog stadig skarpt øje med udviklingen især uden for USA's grænser. (FED CONCERNS ABOUT GLOBAL ECONOMIC RISKS EASE)

JAPAN: TILBAGE I DEFLATION EFTER RENTEFASTHOLDELSE

Yen styrkes, og værdipapirer falder, efter at den japanske centralbank BoJ har valgt at fastholde rente på det nuværende niveau. Investorerne havde i vid udstrækning håbet på en rentesænkning, og data viser, at landets økonomi er faldet tilbage i deflation for første gang siden 2013. (YEN SURGES AND JAPAN STOCKS PLUNGE AFTER BOJ KEEPS POLICY ON HOLD)

FACEBOOK: ZUCKERBERG STRAMMER GREBET EFTER REKORDOVERSKUD

Ved at introducere nye ikke-stemmeberettigede aktier vil verdens største sociale medie, Facebook, styrke grundlægger Mark Zuckerbergs kontrol over selskabet på lang sigt, mens han kan fortsætte sine filantropiske aktiviteter. (ZUCKERBERG SEEKS TO TIGHTEN GRIP AS FACEBOOK RESULTS SURGE)

QATAR NATIONAL BANK RAMT AF CYBERANGREB

Den største bank i oliestaten Qatar, Qatar National Bank, er blevet ramt af en datalækage, hvor personlige oplysninger om kunder er blevet offentliggjort i en fil på sociale medier. (QATAR NATIONAL BANK HIT BY CYBER ATTACK)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

LEGO: EJER UDNÆVNER SØN SOM EFTERFØLGER

Danmarks rigeste mand og ejer af Lego, Kjeld Kirk Kristiansen, har valgt sin 37-årige søn Thomas Kirk Kristiansen som sin efterfølger til posten som næstformand i Legos bestyrelse. (LEGO'S BILLIONAIRE OWNER NAMES SON AS SUCCESSOR)

OLIEPRISEN PÅ 2016-TOP EFTER FED-MØDE

Onsdag ramte olieprisen sit højeste niveau i 2016. Stigningen kom efter, at den amerikanske centralbank, fed, besluttede, at fastholde renten på det nuværende niveau, hvilket signalerer mindre bekymring for den amerikanske økonomis negative påvirkning fra de globale finansmarkeder. (OIL SETS ANOTHER 2016 HIGH)

FED SIGNALERER INGEN TRAVLHED MED RENTEFORHØJELSE

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, lader renten forblive på det nuværende niveau og er fortsat vævende omkring en mulig renteforhøjelse i juni. Beslutningen kommer, efter at blandede globale indikatorer og lav inflation har gjort det svært at sparke gang i robust økonomisk vækst. (FED SIGNALS NO RUSH TO RAISE RATES)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

FORD OG GOOGLE SAMARBEJDER I STØTTE AF FØRERLØSE BILER

I en lidt utraditionel alliance annoncerede den traditionsrige bilfabrikant Ford og teknologiselskabet Google onsdag, at de har tænkt sig at samarbejde om at lede en koalition, der skal arbejde for statslig godkendelse af førerløse biler. (FORD AND GOOGLE TEAM UP TO SUPPORT DRIVERLESS CARS)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

OECD: 'BREXIT' VIL KOSTE HVER BRITISK HUSHOLDNING OVER 20.000 KR.

Chefen for OECD, Angel Gurría, har anklaget tilhængere af den såkaldte "Brexit", hvor Storbritannien forlader EU, for at være desillusionerede og advarer, at det kan koste hver britisk husholdning over 20.000 kr. inden 2020. (BREXIT WOULD COST UK HOUSEHOLDS £2,200 BY 2020, SAYS OECD)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

BRITISK LEVESTANDARD HALTER EFTER EU-GENNEMSNITTET

Ifølge en undersøgelse foretaget af organisationen Glassdoor ligger Storbritannien under gennemsnittet, når det kommer til borgernes levestandard. I undersøgelsen, hvor der er set på 18 vesteuropæiske lande, ligger Storbritannien nummer ti, mens Danmark kommer ind på en andenplads. (UK STANDARDS OF LIVING LAG BEHIND EUROPEAN AVERAGE, GLASSDOOR FINDS)

COMCAST I FORHANDLINGER OM KØB AF DREAMWORKS

Comcast, der er selskabet bag filmproducenten Universal Pictures, er i forhandlinger om et køb af Dreamworks i en handel, der forventes at løbe op i 3 mia. dollar. (COMCAST IN TALKS TO BUY DREAMWORKS FOR $3BN)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO):

UNILEVER-CHEF: BLIV GRØN ELLER DØ UD SOM DINOSAURERNE

I en miljøkonference, der starter på mandag i Oslo, vil chefen for Unilever, Paul Polman, der har over 170.000 ansatte under sig globalt, sidde på forreste række. Han mener, at selskaberne kan vælge enten at blive mere bæredygtige eller på sigt uddø. (UNILEVER-SJEFEN: BLI GRØNN ELLER DØ UT SOM DINOSAUREN)

/ritzau/FINANS

Mads Espensen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey
08:32 Amerikansk storbank: Vestas' ordreindgang højere end ventet drevet af offshore
08:24 Vestas i stærk ordrespurt efterlader godt indtryk vurderer Sydbank
08:01 Aktier/tendens: Afdæmpet årsstart i vente med fokus på Vestas, Ørsted og Novonesis
07:58 Vestas sikrer sig tre sydeuropæiske ordrer på årets sidste dag
07:37 Råvarer: Olieprisen stiger på skrumpende amerikanske olielagre
07:22 Obligationer/tendens: Rolig rentestart i vente - nytilmeldte ledige i USA i fokus
07:12 USA/T-bond: Sene rentestigninger på årets sidste dag
07:12 USA/lukning: Futures peger på positiv årsstart efter vildt 2024 for amerikanske aktier -NY
07:09 Novonesis får købsanbefaling hos Carnegie
07:00 Frygt for handelskrig tager farten af den kinesiske industri