Torsdagens internationale avisuddrag med McDonald's, Yahoo og Snap

Udgivet den 02-03-2017  |  kl. 08:40  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

MCDONALD'S TAGER EN BID AF DET DIGITALE MARKED

McDonald's har fået appetit på digitaliseringen. Fastfoodkæden vil lancere egen leveringsplatform i USA, hvormed selskabet vil få en bid af et marked til en værdi på omkring 100 mia. dollar. (MCDONALD'S TO TAKE A BITE AT 100BN DOLLAR GLOBAL DELIVERY MARKET)

YAHOO VIDSTE BESKED OM HACKERANGREB INDEN MILLIARDHANDEL

Søgemaskinen Yahoo indrømmede onsdag, at selskabet kendte til det af staten planlagte hackerangreb, der fandt sted mod selskabet i 2014. Angrebet kom fra den amerikanske regering, lige inden Yahoo indgik en handel med Verizon til 4,8 mia. dollar. (YAHOO SAYS EXECUTIVES KNEW ABOUT HACK IN 2014)

DET AMERIKANSKE FINANSTILSYN MISTÆNKER SVINDEL OG FRYSER INVESTORERS AKTIVER

De amerikanske børsmyndigheder, SEC, har frosset flere investorers konti, efter at det er kommet frem, at de har været involveret i "yderst mistænkelige" handler forud for Fortress Investment Groups overtagelse af den japanske storbank Softbank. (SEC FREEZES ACCOUNTS IN SOFTBANK-FORTRESS INSIDER TRADING PROBE)

SNAP GÅR PÅ BØRSEN MED EN KURS PÅ 17 DOLLAR PER AKTIE

Når Snap, der er kendt for det sociale medie Snapchat, torsdag gør sin entre på børsen, vil det være med en kurs på 17 dollar per aktie. Dermed lander selskabets værdi på 24 mia. dollar. Investorerne har tidligere sat Snaps værdi til mellem 14 og 16 dollar per aktie. (SNAP PRICES IPO SHARES AT 17 DOLLAR)

KINAS TREDJERIGESTE MAND UDNÆVNES EFTER BØRSNOTERING

Den administrerende direktør i det kinesiske leveringsselskab SF Express indtager pladsen som Kinas tredjerigeste. Wang Wei er nu 27,5 mia. dollar værd, efter at selskabet blev børsnoteret fredag den 24. februar. (SF EXPRESS CHIEFF SHAKES UP CHINA'S RICH LIST AS SHARES SOAR)

NESTLÉ OG DANONE GÅR SAMMEN OM GRØN FLASKE

Mad- og drikkevaregiganten Nestlé er gået sammen med sin mindre franske rival Danone om at producere en mere miljøvenlig plastikflaske gennem det californiske selskab Origin Materials. Det er en bredere tendens i sektoren, hvor både Pepsi og Coca-Cola i årevis har forsøgt at overgå hinanden i miljøvenlighed, at grønne overvejelser fylder mere i produktionen. (NESTLÉ AND DANONE TEAM UP TO PRODUCE GREEN PLASTIC)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

VERDENS STØRSTE HEDGEFOND SIGER FARVEL TIL DIREKTØR OG GRUNDLÆGGER

Hedgefonden Bridgewater, der er verdens største, siger farvel til sin direktør og grundlægger, Ray Dalio. Den succesfulde hedgefond har nu haft fem forskellige topledere, som den ofte har flere af på én gang, siden starten af 2016. Fonden har 161 mia. dollar eller knap 1140 mia. kr. under forvaltning, og har givet et nettoafkast på 12 pct. siden sin grundlæggelse. (BRIDGEWATER'S RAY DALIO STEPPING DOWN AS CO-CEO OF GIANT HEDGE FUND)

UBER-RIVAL PÅ JAGT EFTER NICIFRET KAPITALINDSPRØJTNING

Den San Francisco-baserede kørselstjeneste Lyft er i gang med en stor charmeoffensiv over for nye investorer, som den håber kan bidrage med 500 mio. dollar - eller 3,5 mia. kr. Lyft er langt efter Uber målt på markedsandel og er kun til stede på det amerikanske marked, men tjenesten forsøger at udnytte Ubers mange kontroverser, såsom anklager om chikane og tyveri af industrihemmeligheder. (LYFT SEEKING AT LEAST $500 MILLION IN NEW FUNDING)

CHOKOLADEGIGANT VENDER HJEM TIL USA EFTER KINESISK FIASKO

Chokoladeproducenten Hershey har under dens nye topchef, Michele Buck, fremlagt en ny strategi, hvor den igen vil sætte fokus på det amerikanske marked. Hersheys tidligere topchef havde forsøgt at komme ind på det kinesiske marked, men det viste sig at være en dyr fejlvurdering. Hershey afviste desuden for få måneder siden et overtagelsesforsøg fra Mondelez, som ellers ville have dannet det største slikselskab i verden. (HERSHEY SHIFTS GEARS UNDER NEW CEO)

MEDICINALSELSKABER AFVISER MERE GENNEMSKUELIGE PRISER

En række store amerikanske medicinalselskaber har undertrykt en investorkampagne, som ville tvinge producenterne til at fremlægge mere information om, hvornår og hvorfor de hæver priserne. Selskaberne, som inkluderer mastodonterne Pfizer og Merck, vil ikke fremlægge forslaget på deres generalforsamlinger, da de mener, at det forstyrrer det sædvanlige forløb. (DRUG COMPANIES CLOCK SHAREHOLDER VOTES ON PRICE TRANSPARENCY PROPOSALS)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

NY EXXON-TOPCHEF VIL UDVIDE MED SÆTTER GRØNT AFTRYK

Den nye topchef i oliegiganten Exxon, Darren W. Woods, har fremlagt planer for store investeringer i alt fra Texas til Guyana, mens rivaliserende energiselskaber udviser mere forsigtighed med midlerne. Den nye topchef, som erstatter Rex Tillerson efter hans udnævnelse som udenrigsminister, støtter desuden en CO2-afgift og har sat en prominent miljøforkæmper i bestyrelsen. (DARREN WOODS, EXXON'S NEW CHIEF, BEGINS TO MAKE HIS MARK)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

LONDON VIL STADIG VÆRE EN MAGNET FOR VERDENS RIGESTE

Verdens rigeste mennesker vil fortsat flytte til London i hobetal på trods af Storbritanniens udtrædelse af EU, fremgår det af en ny rapport fra konsulenthuset Knight Frank. Antallet af såkaldte "ultra-rige" - personer med mere end 30 mio. dollar eller cirka 210 mio. kr. i aktiver - i Storbritannien forventes at stige med 30 pct. de næste ti år. Heraf vil de fleste flytte til London. (LONDON TO REMAIN A MAGNET FOR GLOBAL SUPERRICH DEPSTIE BREXIT)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

INDGREB I VELFÆRD VIL RAMME EN MILLION BRITISKE BØRN

Nedskæringer i britiske velfærdsydelser vil fange en million børn i fattigdom inden 2022. Det forudser det britiske institut for finansielle studier, IFS, der sætter gang i den britiske debat om velfærdsreformer. (THERESA MAY'S WELFARE CUTS WILL DRIVE ANOTHER MILLION CHILDREN INTO POVERTY, INSTITUTE FOR FISCAL STUDIES FORECASTS)

BRITISK STARTUP VIL TACKLE LUFTFORURENING
Luftforurening koster årligt Storbritannien 62 mia. pund ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Det problem vil en ny startup-virksomhed løse med nye digitale produkter, der er blevet finansieret af blandt andet storbanken HSBC. (VERTICAL FUTURE: LONDON BASED START-UP TO LAUNCH DEVICE TO TACKLE AIR POLLUTION IN MAJOR CITIES)

FORD LUKKER 1160 ARBEJDSPLADER I STORBRITANNIEN

Bilproducenten Ford vil skære 1160 arbejdspladser i den walisiske by Bridgend inden 2021. Lokale politikere giver brexit skylden. I 2015 blev omkring en tredjedel af alle bilmotorer i Storbritannien produceret i Bridgend, men lækkede dokumenter fortæller, at fabrikken ikke præsterer som forventet. (FORD REPORTEDLY PLANNING TO CUT 1,160 JOBS AT BRIDGEND FACTORY)

/ritzau/FINANS

Christoffer Cirillo +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯