Torsdagens obligationer: Amerikanske nøgletal punkterede renteballonen

Udgivet den 27-06-2024  |  kl. 17:02  |  

En stribe amerikanske nøgletal gjorde torsdag kål på en mindre rentestigning.

Renten på toneangivende tiårige danske statsobligation endte således 1 basispoint lavere i 2,46 pct. efter stigninger det meste af dagen.

Fra USA blev torsdag eftermiddag offentliggjort tal for antallet af nyledige, nyt om ordreindgangen på varige goder samt tredje og sidste opgørelse af den økonomiske vækst i første kvartal.

Antallet af nytilmeldte ledige aftog i sidste uge til 233.000, hvilket var mindre end de 235.000, økonomerne ifølge Bloomberg News havde ventet.

Imens steg ordreindgangen af varige goder i maj med 0,1 pct. på månedsbasis, hvor der ellers var ventet en tilbagegang på 0,5 pct.

Økonomien i USA voksede i første kvartal med 1,4 pct. sammenlignet med fjerde kvartal af 2023, bekræftede tredje og sidste opgørelse torsdag eftermiddag.

Til gengæld bidrog privatforbruget en del mindre til væksten end ellers ventet. I første kvartal voksede privatforbruget 1,5 pct. mod ventet 2,0 pct., mens PCE-prisindekset omvendt øgede 3,1 pct. mod ventet 3,0 pct.

Også det igangværende boligsalg overraskede med et uventet dyk i maj.

Eurozonen bød ligeledes på skuffelser torsdag i form af en række tillidstal. Her bakkede forbrugertilliden overraskende i juni til minus 14,9 fra 14,3 i maj, mens den økonomiske tillid faldt til 95,9 i juni fra 96,1 og mod ventet 96,0.

Skuffelsen var drevet af et uventet dyk i industritilliden, på trods af at servicetilliden faldt mindre end ventet.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25