Internationale avisuddrag med Softbank, Adidas og H&M

Udgivet den 02-04-2020  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

GLOBALE AKTIER DYKKER EFTER ALVORLIGE ADVARSLER OM VIRUSEFFEKT

De globale aktiemarkeder faldt kraftigt i den første handelssession i det nye kvartal, da investorer evaluerede en række dystre forudsigelser om effekterne af coronavirus-pandemien. (GLOBAL SHARES TUMBLE AFTER DIRE WARNINGS ON VIRUS TOLL)

SOFTBANK TRÆKKER SIG FRA 3 MIA. DOLLAR WEWORK AKTIEOPKØB

Softbank har trukket sig ud af et planlagt køb af Wework-aktier, hvilket forventes at rejse retskrav fra kontordelings-selskabets medstifter og en af Silicon Valley's mest prestigefyldte venturekapitalfonde. (SOFTBANK PULLS OUT OF 3 BLN. DOLLAR WEWORK SHARE BUYOUT)

ADIDAS PÅ RETRÆTE FRA HUSLEJESUSPENSION EFTER OFFENTLIGT RAMASKRIG

Adidas har omgjort beslutningen om at suspendere huslejebetaling for butikker, der er virus-lukkede, men samtidig advaret om, at koncernen ikke kan bære en stillestående forretning længe. (ADIDAS BACKTRACKS ON RENT FREEZE AFTER PUBLIC OUTCRY)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

AKTIER FALDER 4 PCT. I DYSTER START PÅ ANDET KVARTAL

Dow Industrials og S&P 500 faldt, efter at præsident Trump udsendte en ny kraftig advarsel om spredning af coronavirus i USA. Det genoplivede bekymringer for den potentielle effekt på økonomien. (STOCKS FALL 4 PCT. IN BLEAK START TO SECOND QUARTER)

SKIFERPRODUCENTEN WHITING SØGER KONKURSBESKYTTELSE

Den amerikanske olie- og gaskoncern Whiting Petroleum har søgt konkursbeskyttelse og bliver den første store uafhængige skiferproducent, der bukker under for uroen på oliemarkedet. (SHALE GROUP WHITING FILES FOR CHAPTER 11)

AT&T UDNÆVNER TIDLIGERE HULU-BOSS TIL WARNERMEDIA CEO

Jason Kilar vil tage roret i Warnermedia-enheden, der huser HBO og CNN, og som står foran lanceringen af en ny streamingtjeneste. (AT&T NAMES FORMER HULU BOSS AS WARNERMEDIA CEO)THE TIMES

(THETIMES.CO.UK)

PRODUCENT-TILLIDEN FALDT TIL DET LAVESTE NIVEAU NOGENSINDE

Storbritannien har haft det største fald i produktionen i marts siden gældskrisen for otte år siden. Stillinger forsvandt i det hurtigste tempo siden den globale finanskrise, og forretningstilliden faldt til det laveste niveau nogensinde. (CONFIDENCE AMONG MANUFACTURERS SLUMPS TO LOWEST LEVEL ON RECORD)

THE DAILY TELEGRAPH (TELEGRAPH.CO.UK)

ROLLS-ROYCE OG AIRBUS TRYGLER OM VIRGIN ATLANTIC-REDNING

Airbus, Rolls-Royce og Heathrow Airport har opfordret den britiske regering til at redde Virgin Atlantic, efter at forhandlinger om en statslig redningspakke balancerer på en knivsæg. Trioen understreger den vigtige rolle, Virgin spiller i luftfartsindustrien. (ROLLS-ROYCE AND AIRBUS PLEAD FOR VIRGIN ATLANTIC BAILOUT)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

BP REDUCERER UDGIFTERNE EFTER DET MEST BRUTALE OLIEPRISFALD I ÅRTIER

BP står over for et økonomisk tab på 1 mia. dollar i første kvartal og planlægger at reducere omkostningerne med en femtedel i år for at overvinde "det mest brutale" oliemarked i årtier. (BP TO CUT SPENDING AMID 'MOST BRUTAL' OIL PRICE ROUT IN DECADES)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

LUFTHANSA SENDER 87.000 MEDARBEJDERE PÅ DELTID

Europas største luftfartsgruppe - Lufthansa - har sendt totredjedele af sin globale arbejdsstyrke på deltid. Der er ingen konkrete planer om at genoptage flyvningerne. (LUFTHANSA SCHICKT 87.000 BESCHÄFTIGTE IN KURZARBEIT)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

FINTECH-BASERET FINANSIERING TRIVES I JAPAN UNDER CORONAVIRUS-KRISEN

Et stigende antal små og mellemstore virksomheder, der er berørt af coronavirus-pandemien, bruger "fintech" eller integration af finansiering og teknologi, som en del af deres kapitalrejsning. (FINTECH-BASED FINANCING THRIVING IN JAPAN AMID CORONAVIRUS CRISIS)

DAGENS INDUSTRI (DI.SE)

H&M OVERLEVER KATASTROFEN - OG STYRKES AF KRISEN

Én efter én går de mindre modevirksomheder ned, da virusudbruddet er blevet den tsunami, der får bægeret til at flyde over. H&M er på vej mod et katastrofe-kvartal, men modegiganten rider nok engang stormen af. (H&M ÖVERLEVER KATASTROFEN - OCH GÅR STÄRKTA UR KRISEN)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

18:08 Bioporto får ordre på nyretest til hospital i USA
17:45 Europa/lukning: Danske DSV og Mærsk i top og Pandora i bund på dag med humøret i top
17:35 Asetek lancerer besparelser og giver nye forventninger efter suspendering
17:06 Gubra-aktie hentede over 23 pct. efter fedmenyt
17:03 Mandagens aktier: DSV og Mærsk i vildt udbrud - Zealand Pharma hægtede sig på
17:00 Mandagens obligationer: Renten steg på amerikansk nervøsitet og tysk inflation
16:24 ATP og PFA lancerer nye krav for deres deltagelse i fremtidige børsnoteringer
16:03 Amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien dykker
15:51 De amerikanske indkøbschefers humør er nærmest status quo
15:47 USA/åbning: Grøn start på nyt halvår - Nvidia fortsætter fald
14:30 Økonomer: Tysk inflation er på rette vej og kan åbne for lavere renter i efteråret
14:17 USA/tendens: Grøn dag efter nervøs fredag - Nvidia i fortsat fald mens Nike sunder sig
14:04 Tysk inflationen går mere ned i gear end ventet i juni
14:01 Mærsk trækker sig fra budkrig om DB Schenker: Ser problemer i integration
13:43 Valuta: Euro styrket på fransk valg - pres på yen fastholdes
13:10 Mærsk stiger efter droppet bud på DB Schenker: Fjerner risiko for at købe klods om benet
13:04 Europa/aktier: Fransk valgrus sender aktier op - danske aktier i toppen af Europa
12:55 Mærsk trækker sig fra budkrig om DB Schenker: Ser problemer i integration
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod tyske inflationstal
11:37 Gubra-aktie banker op med over 17 pct. efter fedmenyt