Torsdagens obligationer: Rentefald fik fart på af skuffende USA-tal

Udgivet den 01-08-2024  |  kl. 17:01  |  

Rentefald i USA skyllede torsdag videre ind over de europæiske obligationsmarkeder og det danske blev også ramt. Der blev hentet inspiration hos handlerne fra den anden side af Atlanterhavet, hvor skuffende nøgletal torsdag eftermiddag gav yderligere rentefald, der forplantede sig til Europa.

Den amerikanske centralbank fastholdt som ventet renten onsdag aften, og centralbankchef Jerome Powell levede op til forventningerne i finansmarkedet og åbnede døren for en rentereduktion i september, under forudsætning af at økonomien arter sig.

Den danske tiårige statsrente endte med et fald på 7 basispoint i 2,22 pct. Det var af samme størrelse som på det tyske marked. Siden sidste fredag er renten faldet med 16 basispoint.

USA-TAL UDEN FOR SKIVEN

Dagens væsentligste amerikanske nøgletal landede ikke indenfor skiven, men var ikke af den rigtig tunge slags.

En ventet rentesænkning fra Bank of England påvirkede derimod ikke markedet. Den amerikanske tiåroge rente faldt fra 14.30 fra omkring 4,02 pct. til 3,97 pct.

249.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge. Der var dermed flere nytilmeldte ledige end ventet. Ifølge medianen af estimater indsamlet af Bloomberg var der blandt økonomerne ventet 236.000 nye ledige.

De amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien, ISM, skuffede og landede lavere end ventet. I juli faldt indekset nemlig til 46,8 fra 48,5 i måneden før mod ventet en stigning til 48,8.

Prisindekset steg samtidig til 52,9 fra 52,1. Her var konsensus en aflæsning på indeks 51,8.

Efter offentliggørelsen var der dømt rentefald, da der var tegn på et køligere økonomisk klima.

Efter meldinger fra centralbankerne i USA, Japan og Storbritannien, som vigtige begivenheder, kan markedsdeltagerne fredag vende blikket mod den månedlige arbejdsmarkedsrapprt fra USA for juli, der lander i markedet klokken 14.30.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

12:06 Mærsk og rivaler risikerer havnestrejker: HSBC har bud på hvor stor kapacitet der bindes op
11:56 Aktier/middag: Carlsberg topper indeks i plus på rentehåb og kinesiske lempelser
11:42 Europæiske olieselskaber rasler til bunds med faldende priser
11:28 Regeringsløfte om hjælpepakker sender kinesiske aktier på bedste ugekurs i et årti
11:11 Netcompany får aftale med udenrigsministeriet om it-system
10:40 Ny Commerzbank-topchef varsler første møde med Unicredit fredag og lover mere udlodning-NY
09:34 Ørsteds anbefaling sænkes til "neutral" hos europæisk børshus
09:30 Jyske Bank ser kursfald i september som god anledning til at købe op i Demant
09:27 Obligationer/åbning: Renten dykker let før en stribe af taler fra centralbank-topfolk
09:21 ISS-rivalen Sodexo sendes baglæns af amerikanske opkøbsplaner
09:14 Aktier/åbning: Mærsk og DSV tager teten i grøn start - Coloplast falder som den eneste
09:08 H&M styrtdykker efter skuffende tredje kvartal og opgivet 2024-mål
08:24 Novo Nordisk indgår samarbejde med tysk biotekselskab
08:22 Aktier/tendens: Novo og Mærsk kan trække fokus på dag med mange taler
08:08 Tysk forbrugertillid bliver uventet bedre
07:41 Pandora i opgør med Finanstilsynet over tilbageholdt information
07:14 Obligationer/tendens: En stribe af taler kan sætte retningen
07:10 Råvarer: Oliepriserne står i tomgang efter fald onsdag aften
06:41 Asien: Himmelflugten fortsætte med ufortrøden kraft
06:37 Mærsks asiatiske konkurrenter viser blandede takter torsdag