Trump kaster skygger over Davos trods spirende optimisme

Udgivet den 16-01-2017  |  kl. 06:34  |  

Den globale økonomi er god, aktiekurserne går op, oliepriserne stiger og risikoen for et alvorligt økonomisk tilbageslag i Kina er blevet mindre.

Men forud for Det Verdensøkonomiske Forum i Davos i Schweiz fra 17. til 20. januar er der ikke nogen stærk optimisme at spore hos verdens ledende politikere, økonomer og erhvervsledere.

Det skyldes blandt andet den kommende præsident i USA, mener Jean-Marie Guehenno, som leder tænketanken Den Internationale Krisegruppe.

- Uanset hvordan man opfatter Trump og hans holdninger, er der efter det amerikanske valg en dyb følelse af usikkerhed og uforudsigelighed. Det vil kaste skygger over Davos i lang tid, siger Guehenno.

Trump har medført en frygt for tiltagende spændinger og et giftigt politisk klima.

Ved Det Økonomiske Forum på det eksklusive schweiziske skisportssted var der sidste år udbredt enighed om, at Donald Trump ikke havde en chance for at vinde valget i USA.

Mange regnede det for sikkert, at briterne ville stemme for at blive i EU. Det gjorde de ikke.

Verdens økonomiske elite må tage til efterretning, at der hersker en ny tvivl om hævdvundne principper om globalisering og frihandel.

Moises Naim fra instituttet Carnegie Endowment for International Peace mener, at der er noget voldsomt i vente.

- Der er konsensus om, at noget stort er ved at ske, og at det sker globalt. Og at det måske er noget, som vi aldrig har set tidligere. Men vi ved ikke, hvad der forårsager det. Vi ved ikke, hvordan vi skal håndtere det, siger han.

Der hersker mere end almindelig spænding omkring kommende valg i Holland, Frankrig og Tyskland.

Listen af deltagere ved årets forum er også sigende: Den store attraktion bliver Kinas Xi Jinping, som er den første kinesiske præsident, der deltager i Davos.

Hans tilstedeværelse betragtes som et tegn på Kinas tiltagende betydning i verden, på et tidspunkt hvor Trump lover at gøre USA mindre udfarende under slogans som "America first."

/ritzau/Reuters

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

06:35 Alm. Brand/HSBC: Kursmål løftes til 16,50 kr. fra 15,50 kr.
06:34 ALK-Abelló opnår rettigheder til næsespray mod allergisk shock
06:32 Asien: Rødt efter skuffende meldinger fra Kina
06:30 Kalender med link - mandag den 11. november
17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager