TrygVesta sælger sø-kaskoforsikring til Codan

Udgivet den 11-03-2010  |  kl. 08:36  |  

TrygVesta Forsikring og Codan Forsikring har indgået aftale om, at Codan, der er RSA Insurance Groups danske datterselskab, for en købesum på 50 mio. DKK erhverver fornyelsesretten til TrygVestas sø-kasko forsikringer. Det skriver selskabet i en meddelelse. 

- Den årlige præmie for segmentet udgjorde cirka 400 mio. DKK i 2009 og består af sø-kasko forsikringer til det nordiske marked. Porteføljen har en markedsandel på cirka 7 pct. af det nordiske marked for sø-kasko forsikring.  Sammen med fornyelsesretten overtages også den del af TrygVestas organisation, som beskæftiger sig med dette område. 24 medarbejdere på kontorerne i Ballerup, Bergen og Stockholm vil flytte til Codan, skriver selskabet i meddelelsen.

Overtagelsen forventes gennemført i løbet af foråret 2010 forudsat myndighedsgodkendelse.

 

Udgivet af: NPinvestordk