TV 2 betalte 22 millioner for norske Nettavisen

Udgivet den 23-04-2003  |  kl. 14:02  |  

Det norske TV2 gav cirka 22 millioner for Nettavisen i Norge, har Propaganda regnet sig frem til i TV2's regnskaber.

TV2 købte Nettavisen lige før jul og en væsentlig årsag til at TV2 købte var ifølge flere aviser, at tv-kanalen skulle have et skattefradrag.

Efter fusionen med TV2 Interaktiv har Nettavisen mistet ni medarbejdere, mens TV2 Interaktiv har fyret fem.

Samtidig har TV2 overført et koncernbidrag til Nettavisen på 254,9 millioner kroner.

TV-kanalens økonomidirektør, Øyvind Johannessen, oplyser, at det er for at kunne udnytte den skattemæssige fordel.

Han vil dog ikke ud med, hvor stort det skattemæssige underskud er.

/Netavisen Infopaq/

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder